13.4.15

Trækort over København

Nu er det nu, vi skal hjælpes om noget kæmpe stort! En af de ting, vi mangler allermest i kampen for byens træer, er et trækort. Et overblik over byens træer, både dem der står endnu, og de fældede. Det har været på tegnebordet i evigheder, men vores bynatur udhules i et tempo, så vi ikke længere kan vente.

I USA har man udviklet Open Tree Map, en kort baseret på open source, hvor borgere selv kan plotte træer ind, enten via desktop eller app. I Philadelphia har det været en kæmpesucces, borgere har oprettet over 50.000 træer i databasen, med angivelse af art og størrelse.

Vi har talt med Open Tree Map folkene, og haft kortet på prøve (offline) i en måned. Det er fantastisk! Kommunens data beløber sig til knap 38.000 træer, så langt fra det akkurate billede. Og mange af dem er selvfølgelig forlængst fældede. Det er det overblik vi skal have.

Prisen for sådan et kort løber op i 23000 kr årligt, det er et beløb vi må kæmpe for at skaffe. Måske via crowdfunding? Mange bække små? Vi vil selvfølgelig også søge fonde, og høre Rockwool, om de ikke har lyst til at kompensere for det store træ, de påkørte ved søerne. Alle forslag til hvordan vi gør herfra, er velkomne (skriv og del alt hvad I kan).

Udover at borgerne kommer naturen nærmere med sådan et kort, kan det fungere som overblik for kommunen. Når der er vejarbejde, kan de se på kortet hvor mange træer er berørte, og instruere i at de afskærmes. Når der byplanlægges, kan man se træerne, og tænke dem ind i planerne. Det skal være slut med usynlige træer, hver og ét tæller.

Tanken er at vi tager et år med kortet, bare for at komme i gang. Efter det kan vi evaluere om vi skal fortsætte med den engelske version, eller lave vores egen. Alle data kan trækkes ud og gemmes.

Er det noget I kan forestille jer at være med til? At rejse midlerne og plotte træer ind?

Et screendump af vores offline (og borgertrængende) trækort over København.


2 comments:

  1. Jeg vil gerne være med! Hvordan støtter man med midler?

    ReplyDelete
    Replies
    1. Vi siger til, når vi er klar til at samle ind. Du skal nok høre krigsråbet.

      Delete

Onde spam robotter ingen adgang.