29.3.13

Sådan flyttes et træ

Så kom det opkald endelig, som vi havde glædet os til: Nordisk Træflyt inviterede os til at overvære en flyttedag. I De Gamles By, der ikke sorterer under Københavns Kommunes Center for Park og Natur, men Sundhedsforvaltningen, har man benyttet træflyttemanden før, der står blandt andet et par vinter ege reddet fra Sydhavnen. Nu stod man og skulle man bruge jorden under 15 kirsebærtræer, og i stedet for at save dem ned en måned før de blomstrer, blev de blot flyttet lidt længere tilbage.

Træflyttemanden har siden 1987 flyttet i tusindevis af træer i hele Norden, og han fortæller at nogle af de tidligste i dag står som store, raske kæmper. Han har endog været med til at skabe H.C. Andersen Skoven i Odense, på den måde. Vi har fået lovning på en liste over nogle af de nyligt reddede metro træer i København, så vi kan følge op på dem, og se hvordan de klarer sig.

Helst så vi jo at man helt holdt fingrene fra raske træer, men skal det absolut være, så er en flytning at foretrække over fældning. Vi glæder os til at følge den lille ny kirsebærskov i De Gamles By!

Sådan flytter man et træ:

0: before moving day

Før flytningen.

1: grab the tree

Der hapses. Griberen er som en hånd der åbner sig om stammen, lukker sammen og borer neglene ned, en ad gangen, i en stor bue om rod og 3.5 ton af den omgivende jord.

2: scoop it up

Træet med rod og jord løftes op...

3: transport it to the hole you prepared

...og transporteres hen til det hul der er forberedt.

3.5 ton jordhaps

4: position it, and gently release

Træet sættes forsigtigt i, kløerne trækkes op en for en, "hånden" slipper og trækker sig tilbage.

5: there

Sådan.

6: scoop up soil to fill tree hole

En klump jord hapses til at proppe i hullet efter træet.

7: soil plug

En 3.5 ton jordprop.

9: rescued cherry tree park

En ny lille kirsebærhave, af reddede træer.

Job well done

Og så afsted til den næste mission.

Fik I den, Københavns Kommune?

No comments:

Post a Comment

Onde spam robotter ingen adgang.