13.1.17

Helt tæt på urinskaden

Formålet med Red Byens Træer har alle dage været, at identificere årsagen til at vi mister vores bytræer, og dernæst arbejde på at begrænse skaden. Der er ingen instanser der er hellige, og ingen vi ikke vil tale med for at blive klogere på, hvordan vi bliver bedre til at passe på vores træer.

Nu viser det sig, at der er noget vi selv gør, der er skadeligt for de mest udsatte bytræer. Nemlig at tisse på dem. Man kan undre sig over, at ingen har talt om det før. At vi først finder ud af det, når to kæmpestore træer bukker under for en uophørlig og årelang belastning. 

Vi taler jo ikke om sporadiske strint, men om særligt udsatte træer, der systematisk i en årrække gennemvædes på samme sted. Det var tilfældet ved de to 100 år gamle lindetræer ved Rundetårn, som blev fældet forleden. Deres bark var bleget og porøs af ammoniakskader hele vejen ind til veddet, i tissezonen. Det har svækket træerne, så de ikke har kunnet holde liv i grenene, eller forsvare sig mod svamp, råd og sygdomme.

Når man først ved, at det er skadeligt for træerne at tisse på dem, så lader man selvfølgelig være. Så enkelt er det. Diskussionen om hvor man ellers finder et toilet, hører til andetsteds. Det er heller ikke et angreb på mænd, for hvor skulle de vide fra at det er skadeligt? Ingen har jo talt om det her før.

Ved Rundetårn står ét yngre træ tilbage, der også viser tegn på urinpåvirkning, så vi skal i tænkeboks for at finde en måde at beskytte dét og de andre særligt urintruede træer på. Det bliver højaktuelt når vi går den varmere tid i møde. Skal der små hegn op? Kontrolleret vedbend? Skiltning? Vi skal løse den her møgknude. Det kan vi godt, hvis vi hjælpes ad.

Her er fotos af urinskaderne på Rundetårns nyfældede lindetræer, og udsnit af artikel om (hunde)tis skader på træer, hvor processen forklares.







http://www.citylab.com/weather/2012/08/why-you-shouldnt-let-your-dog-pee-trees/3117/

Fra artikel om skader fra hundetis, CityLab 2012. Selv de havde svært ved at finde dokumentation på emnet, trods at det er et stort problem for bytræer. Det er på høje tid at vi får talt om det her.

12.1.17

Opfølgning på urinskadede træer

En opfølgningurinskadede træer, fra TV 2 Lorry. Her forklarer og illustrerer træplejeren hvordan store mængder af urin påvirker vores bytræer. Skiven er netop ankommet til dokumentation, den tager vi lige i morgen. 

http://www.tv2lorry.dk/nyheder/11-01-2017/1930/traeer-tisses-ihjeld?autoplay=1#player

Link til Lorry indslaget her.

PS! Så stærkt at folk tipper Lorry om det her!


10.1.17

100 år gamle lindetræer tisset ihjel

Inde ved Rundetårn er to kæmpestore lindetræer i dag blevet fældet, fordi massive mængder af urin har svækket dem i en grad, så man har været nervøs for at de ville vælte i en storm. Urinskader er et stort problem for træerne i byen, og mænd tisser selv på de unge træer, der har vandingsposer på. Det er så ubeskriveligt ulækkert. De poser skal håndteres af træplejere, det er ikke i orden at tømme sig udover dem!
Vi bliver nødt til at tale om hvad træer kan tåle. I morgen ankommer en skive af et af de nyfældede træer, som vi skal fotografere, så vi kan komme helt tæt på, og virkelig se hvordan store mængder af urin æder barken op.

Argh!



http://nyheder.tv2.dk/lokalt/2017-01-10-gamle-lindetraeer-faeldet-tisset-til-doede

Link til Lorry omtale: her.

31.12.16

Tak for et fantastisk træ-år

Af hjertet tak for et fantastisk træ-år. Her er traditionen tro en lille gennemgang af hvad vi opnåede i dette år, og hvad vi skal knokle for i det næste.

Dametræet og den gamle bøg.
Kampen for de to træer i vores profilbillede, på Sølund grunden, endte lykkeligt. Det gjorde den fordi både vinder af forslaget og bygherren anerkendte hvor vigtige træerne er for byen. Arkitekternes dinosaurer i konkurrencen blev fravalgt, med begrundelsen at de var for gammeldags. Det er en stærkt positiv udvikling!

Befrielsen af Dametræet.
Efterfølgende fik vi den store gave, at få befriet Dametræet på Sølund, for den kvælende vedbend. Endnu et mirakel.

Katastrofe afværget.
I år skrev mange borgere og virksomheder deres første høringssvar, for det frodige hjørne ved Statens Naturhistoriske Museum, hvor vi så udkast til en totalt nedbarberet plads. Det gjorde en kæmpe forskel i lokalplanen, hvor kommunen indprentede arkitekter og bygherre, at alle træerne på hjørnet skal bevares.

Møllegade.
Det blev også i år, at vi så enden på tre års intensiv kamp for Møllegades træer. Her endte det med, at vi fik bevaret det store hjørnetræ, og at projektet gik fra at være en grå og flisebelagt omgang, til en grøn, med mange nye træer.

Og sidst, men ikke mindst, vedtog København i år sin første træpolitik. Det er kæmpestort!

Hvad skal der ske næste år?

Trækortet.
Vi skal have et trækort, nu kan vi ikke udsætte det længere. New York City har lige, med borgernes hjælp, kortlagt alle deres gadetræer. Det er et uundværligt redskab, som vi skal have stablet på benene. Måske et projekt, vi kan gennemføre i samarbejde med kommunen?

Prep-teamet.
Mange træer bliver slået ihjel, i bygge- og anlægsfasen. De bliver utilstrækkeligt eller slet ikke beskyttede, og flere får alvorlige skader, der på sigt koster dem livet. Det kan undgås ved at man afskærmer alle træer før arbejdet påbegyndes. Her har vi foreslået kommunen at nedsætte et prep-team, der rykker ud og skærmer af. Det kunne evt. afprøves som forsøgsordning i det nye år.

Endelig skal vi finde en skabelon for, hvordan vi videreudvikler vores borgergruppe, så flere kan deltage aktivt i kampen for byens træer. Det skal vi tale mere om næste år.

Rigtig godt nytår!


29.12.16

Red Byens Træer i CityLab

Meget fin omtale af vores borgerbevægelse, i CityLab i dag. Om grådige bygherrer, træpolitik og vores dejlige træer.

Meget fin omtale af vores borgerbevægelse, i CityLab i dag. Om grådige bygherrer, træpolitik og vores dejlige træer.

Link til artiklen: her.

27.12.16

Environmental Protection Fund, NY

Staten New York har netop offentliggjort at der er sat $2.3 millioner af til byskov og begrønning af byen. 

Begrundelsen:
"Trees and green space are an important part of a community, especially in densely populated urban areas where such resources are limited"

Hvem kan søge
"..the Environmental Protection Fund is investing $2.3 million in tree planting, maintenance grants, tree inventory and community forestry management plans. Grants are available to municipalities, public benefit corporations, public authorities, school districts, soil and water conservation districts, community colleges, not-for-profit organizations, and Indian nations or tribes."

Direkte i inspirations kataloget med den her. Åh!

Link til offentliggørelsen af nyheden: her.

24.12.16

Et julemirakel!

Julegaven til Red Byens Træer i år, er intet mindre end et mirakel: Vores borgerbevægelse har bredt sig til Aarhus, hvor de slås med mange af de samme problemer, som vi har i København. Bytræer er en truet art, og de har hårdt brug for borgernes hjælp. Vi skal holde øje med dem, anmelde det når de er truede, og kæmpe for at de bevares og får nogle ordentlige vækstforhold. 

Red Byens Træer Aarhus er på Facebook, og spejler ligesom vi gør det, alle opslag på en blog, så dem på den anden side af hegnet også kan følge med. Nu er det bare med at få spredt ordet, og fortælle vores jyske venner, at vi er rykket tættere på.



http://redbyenstraeer-aarhus.blogspot.dk/
 
Rigtig god jul.
 

17.12.16

New York overhaler

Der sker helt vilde ting i New York City, for tiden. Efter at de satte sig for at plante en million træer, så gjorde de det. Ingen slinger der. Og nu har de overhalet os indenom, med det trækort vi drømmer om: Open Tree Map.

Med en kæmpe fælles indsats af bystyret og borgerne, er byens gadetræer nu kortlagte. Og med det indbyggede itree software, kan man med stor nøjagtighed beregne både de økonomiske og miljømæssige fordele ved hver enkelt træ. Det tæller blandt andet optaget af regnvand, filtreringen af forurening og formindskningen af CO2.

Værdisætningen af træer er så vigtig! Først når de er synlige og har en registreret, målbar værdi, kan de indgå på niveau med resten af infrastrukturen. Med en klar værdisætning, bliver det sværere at misligholde, skade og fælde bytræer, uden alvorlige konsekvenser.

Næste år skal vi kæmpe for, at vores træer bliver synlige. Nu hvor det er lykkedes at få en træpolitik, er tiden kommet til, at København får sit eget trækort. Fuld fart frem!

http://www.archdaily.com/800157/new-york-city-mapped-all-of-its-trees-and-calculated-the-economic-benefits-of-every-single-one
 Screendump fra Archdaily artikel.


Links:

23.11.16

En lille skov på Rådhuspladsen

Teknik- og Miljøudvalget har netop vedtaget planerne for den nye Rådhusplads. Dragespringvandet rykkes ind på midten og bringes tilbage til sin oprindelige form, med et større bassin, cyklerne får en vej og vi får en lille skov af 60 nye træer. 
 
Nu må vi bare håbe at træerne får den plads de skal bruge, og det gælder også nedad. På Frederiksberg har man betalt ekstra ved metrostationere, for at skabe nok plads i dybden til at træerne kan vokse sig store. Det håber vi at de også tager højde for her, så vores kommende, unge byskov får en chance.

Det er så glædeligt, at man nu er begyndt at tænke bynaturen med ind. Tusind tak for det.




Link til artiklen i Lorry: her


15.11.16

Havnegade

En forklaring på, hvorfor der netop er fældet 15 træer i Havnegade. Fra Nationalbanken, der hørte os på Twitter.


8.11.16

Alarm i parker og skove!

Nu skal vi være vågne: Regeringen ønsker at svække skov-beskyttelsen, så der fremover uhindret kan bygges og byudvikles, i skove og parker. Et forslag beslægtet med ønsket om at bebygge kysterne, der alene går ud på at skabe profit på vores fælleseje.

En foreslået ændring i regeringens idékatalog ”Ændring af Skovloven” lyder: ”Skovloven skal ikke hindre en udvikling af den bymæssige bebyggelse i bykvarterer eller i sommerhusområder”.

Vi ved allerede hvor meget nybyggeri og anlægsarbejder æder af bynaturen, de eneste bytræer der nyder en egentlig beskyttelse, er vores parktræer. Den risikerer vi nu at miste, og det må bare ikke ske. Vi skal passe på både skov-, park- og vejtræer, de er livsvigtige.

Et godt eksempel på, hvor vigtig skov-beskyttelsen er også i byen, er det nye “Flyvende Tæppe” på Israels Plads. Her havde arkitekterne hede drømme om at lade pladsen indtage en større bid af Ørstedsparken. Det fik Danmarks Naturfredningsforening heldigvis begrænset, så flere af de største træer blev tænkt ind, med et par brede sving i betontæppet. Havde der været frit slag, som regeringen altså ønsker, så havde vi ikke haft disse træer i dag.

Vores dejlige krogede, brogede Ørstedsparken træer.





Læs mere om forslaget her (link).
Skriv under for skovenes og parkernes beskyttelse her (link).



14.10.16

Møllegade projektet

Så har kommunen sendt tegningen over det endelige projekt for den nye plads og børnehaven Guldsmeden, på hjørnet af Møllegade og Guldbergsgade på Nørrebro. Vores to og et halvt år lange kamp. Det ser nu ud til at det alligevel kun bliver 5 træer bevaret på forpladsen (stadig det store hjørnetræ!), men til gengæld er de gået fra at genplante 5 træer, til hvad der ligner 14 (!). Det er altså stort! 

Fra at være et underbudgetteret projekt, man havde håbet at kunne skyde af på kort tid, er det blevet til et, de måtte tage stilling til igen og igen. Konfronteret med konsekvenserne af deres beslutninger. Og endelig er der altså bevilget midler til omprojektering, bevarelse af flere eksisterende træer og mange flere genplantede. 

Kommunen har åbenlyst taget kritikken til sig, og er kommet nabolaget i møde med et meget grønnere projekt. Prøv selv at sammenligne de to:





De bevarede træer på hjørnet (herover). De to bevaringsmarkerede asketræer nærmest børnehaven er sammen med det på hjørnet, blandt de største.




Endelig er der den del af projektet, der berører børnehaven. Den inddrager et par kolonihaver, og her bevarer man to gamle æbletræer. Den del af projektet involverede vi os ikke i. Man må vælge sine kampe.



Det har været ulideligt hårdt, men når man ser på hvad vi har opnået, så er det kampen værd. Ikke kun for vores aktuelle Nørrebro hjørne, men også fremadrettet, hvor kommunen nu ved, hvor vigtige bytræer er for borgerne, og at man ikke bare lige fælder vores træer og smider lidt grus. 


 Følg hele kampen for Møllegades træer, med de nyeste indlæg øverst:
Read this and the posts above in English, on the mirror blog here: Save the Urban Trees.

11.10.16

Møllegade finale

To og et halvt års opslidende tovtrækkeri med kommunen om de 18 Møllegade træer, har nået sin afslutning. Opgaven er nu i udbud, og straks herefter påbegyndes projektet.

Sagen kogt helt ned:
Kommunen vil lave en åben flise- og grusbelagt plads på hjørnet af Møllegade og Guldbergsgade på Nørrebro, hvor der lige nu er børnehave, aflukket genbrugsstation og 18 store træer. Allerede fra starten forudså vi den totale afskovning, men indsigelser til projektet kunne kun foretages af den udvalgte følgegruppe, håndplukket af kommunen selv. Vores indblanding var uønsket.

Da man lagde planen, løj man træerne syge og ikke-bevaringsværdige. En påstand vi senere fik tilbagevist, og som vi ved aktindsigt ikke fandt den ringeste dokumentation for. Tværtimod blev træerne betegnet som både levedygtige og bevaringsværdige. Men planen var lagt, og fortsatte uændret. Kun 3 ud af de 18 eksisterende træer, var tænkt ind.



Vi havde foretræde for politikerne før den endelige godkendelse, hvor vi afleverede (de daværende) 2500 underskrifter for bevarelsen af vores træer, men projektet endte altså med at blive vedtaget. Endda uden afstemning.

Det endelige resultat:
Siden har vi forsøgt at finde alternative løsninger, og kæmpet for at man tænkte bare lidt flere træer ind. Og det viser sig, at vores anstrengelser har båret frugt: Det endelige projekt er gået fra at skåne kun 3, til nu 6 træer på forpladsen. Vi får lov at beholde 5 træer langs Guldbergsgade, deriblandt den store ask på hjørnet, og mirabelletræet i Møllegade.


Det store, reddede hjørnetræ, de fire andre skånede træer på venstre side, og mirabellen yderst til højre. (Plantegning af det endelige projekt lægges op her, når vi får det af kommunen). Opdateret: plantegningerne fylder lidt, så de har fået deres egen hylde her: Møllegade projektet.

Hvert et træ tæller! Det er så fantastisk, at det lykkedes at bevare et af de største træer på grunden. Det er smertefuldt at sige farvel til så mange store og raske træer, men vi må glæde os over det, vi opnåede. Og håbe at kommunen har lært af den her møgsag, så vi ikke kommer til at opleve sådan et forløb igen.

Der skal lyde en stor tak til TV Lorry, Nørrebro/Nordvest Bladet og Magasinet KBH, der har hjulpet med at skabe uvurderlig opmærksomhed om kampen for Møllegades træer. Og tusind tak til alle dem, der har fulgt med og delt, kæmpet og skrevet under for vores dejlige træer. 

Borgerengagement betaler sig!


 Følg hele kampen for Møllegades træer, med de nyeste indlæg øverst:

Read this and the posts above in English, on the mirror blog here: Save the Urban Trees.

31.8.16

Mission Ahorn opdatering

Her er en lille hilsen fra vores træ. Dem der ikke kender det, får lige en kort intro her: 

Lige før jul opdagede vi, at Metroselskabet ville fælde et træ på en kommende byggeplads, i Krauseparken på Østerbro. Med få dages varsel fik vi udsat fældningen, og dermed en kort frist til at flytte træet. Ingen private meldte sig som aftager, så kommunen forbarmede sig og lagde et stykke jord til, i Fælledparken. Borgerne indsamlederekordtid pengene til flytningen, og vores træ blev reddet. Først troede vi at det var et ahorntræ, så det opkaldte vi missionen efter. Det viste sig dog at være en amerikansk ask (Fraxinus Americana). Vores dejlige lømmel.

Straks efter flytningen, begyndte det at storme helt afsindigt. Flere træer rundt om i landet, væltede. Det gjorde vores ask også, men ikke på den farlige måde. Det var hele rodklumpen der forskubbede sig, så kommunens folk satte støttestropper på, så træet får chancen for at danne de vigtige finrødder, der optager næring og holder det oprejst.

Det er opvokset i læ, men er flyttet til et vindblæst hjørne, så vi må vente og se, om det kan nå at få godt fat, før de næste storme melder sig. Træet sprang ud efter alle kunstens regler, men det er klart at kronen ikke er så fuld og tæt som før det blev flyttet. Det håber vi på at det samler op på, næste år. 

På plussiden er der er ingen tung trafik henover rødderne, og det står i en frodig jordbund, i god afstand fra salt. Det eneste vi ønskede var, at give det dejlige træ en chance, og den har det i hvert fald grebet. 

Se vores fine træ!









Her bag indhegningen stod træet, og sådan ser der ud i dag.

Åh, hvor var det godt at vi gav det fine træ en chance. 

Læs mere om Mission Ahorn her.


30.8.16

Valby rykker

Her er der endelig noget af det, vi efterlyser: et lokaludvalg med øje for træerne, og deres store betydning for borgerne og byen. Valby Lokaludvalg skal i gang med at skrive en 20 års plan for bydelen, og inviterer derfor borgerne til at bidrage med input.

Det foregår nu på lørdag d. 3 september, og miljøet er på programmet kl. 14.

Som de skriver:
“Formålet med planen er at Københavns Kommune har mulighed for at prioritere de projekter i Valby, som borgerne rent faktisk ønsker, og som afspejler bydelens interesser og synspunkter.”

Man kan læse mere og tilmelde sig via linket: her.

(Og husk at elske på deres logo og at sprede ordet)


26.8.16

Opråb fra Enghavevej

Opråb fra en borger om træerne på Enghavevej. Hele rækken langs stien på fotoet, skal fældes lige om lidt, for at lave en "Sikker Skolevej". Kan den blive mere sikker? Vanvid!

Foto og tweet Krisandthebike:
Hvad skal der til for at redde træerne? Det er ikke for sent!


OPDATERET:

Så er der link til projektet, og hele den poltiske behandling. Det er ifølge det, ikke hele rækken, men udvalgte træer på en længere strækning. I forslaget står der at der fældes 27 træer og genplantes 74. Men det kan ikke længere passe, for på træerne står der at der fældes 34 og genplantes 50. 

Link til beskrivelsen: her.
Link til projektforslaget (19 siders grafik), med markerede træer: her.


18.8.16

En trist opdatering på Hillerødgade

Vi kom så tæt på, men vores kamp for at redde træerne i Hillerødgade, lykkedes ikke. Kommunen er gået i gang med at fælde 12 store og raske kastanjetræer, for at lægge en cykelsti, der hvor de står. En plan der strider imod al sund fornuft. Der skal selvfølgelig anlægges cykelsti på Hillerødgade, det er udenfor enhver diskussion. Det ingen forstår er, at det virkelig er nødvendigt at fælde 12 store træer, og endda inddrage fortorv til projektet.


Tænk på det bedste du ved..


Den berørte strækning. Biler parkeret i den oplagte cykelsti.

En kort gennemgang af sagen:

Træerne.
Hestekastanjetræerne blev plantet i 1973, og har trods elendige vækstforhold klaret sig godt. Med minimale angreb af minérmøl og kun svage spor af saltskader. Man har asfalteret plantehullerne helt til (en kendt måde at slå træer ihjel på), så for at overleve har rødderne søgt mod overfladen for at få ilt. Derfor har kommunen haft planer om at udbedre det bulede fortorv.

Lavinens start.
Samtidig har kommunen plan om en cykelsti på strækningen, og en får den geniale ide, at slå de to projekter sammen. Godt nok er træerne store og raske, men her er chancen for at få et “flot, nyt og sammenhængende projekt”.


Uddrag af intern email i kommunen, jan. 2015

Forslagene.
Grontmij hyres til at lave forslagene. Det ene er det nuværende, det andet er at skåne træerne, og lægge cykelstien på ydersiden, langs kantstenen. Der hvor der i dag er parkering. Forvaltningen fraråder det sidste, da der skal graves med håndkraft i nærheden af træerne, for at skåne rødderne, og det vil fordyre projektet.


Forslaget som gennemføres.

Lokaludvalget.
Projektet kommer i høring, og Bispebjerg Lokaludvalg blåstempler planen, uden yderligere kommentarer. Ikke et ord om træerne (!).

Borgeren.
Og her råber en borger alarm. Alle er bestyrtede. Med borgerpres lykkes det at få Teknik- og Miljøudvalget til at lytte, og forslaget sættes på hold, indtil man kan undersøge den mulighed der skåner træerne.

Politiet.
Vi kom så langt, men politiet ville af sikkerhedshensyn ikke godkende forslaget. Vi havde en lang snak. Det korte af det lange er, at de ikke vil godkende et standsningsforbud på strækningen. Fordi det kan betragtes som en tilskyndelse til at bryde loven, når motorkøretøjer med ærinde i bebyggelsen skal læsse af og på. Derved forudser man standsninger på cykelstien, der vil tvinge cyklister ud i vejbanen.

RBT’s kommentar.
Det vil sige, at i værste fald (ved ulovlig standsning på nuværende parkeringsplads), vil trafikken afvikles som hidtil. Hvor cyklister kører på ydersiden af en række parkerede biler. Det giver simpelthen ingen mening pludselig at forbyde en praksis, der er lovlig i dag.


En mulig løsning på det problem, politiet forudser, kunne være at tillade/markere af- og pålæsnings zoner mellem træerne. Evt. halvt fortorv/halv cykelsti, så alle kunne være der. Inklusive vores livsvigtige træer. Med viljen til det, kunne der findes en løsning.

Det er en uheldspræget strækning, hvor hastighedsbegrænsningen konsekvent overskrides. Jeg spurgte om de havde træernes fartbegrænsende effekt med i beregningerne. Men det havde de aldrig hørt om, og “det var da slet ikke videnskabeligt bevist”. Bortset fra, at det er det. Vejvæsen og byplanlæggere over hele verden, arbejder aktivt med træer i vejdesign. Netop for at sænke farten og skabe tryggere forhold for bløde trafikanter og gående. Det er veldokumenteret (eksempler her, her, her og her).

Det viste sig også, at dette er første gang, at nogen har ønsket at bevare træerne i et projekt politiet var forelagt. Ubegribeligt.

"Vi genplanter".
De gamle kastanjetræer udskiftes med unge plataner, så trærækken "matcher resten af  den nyplantede gade". Med dens udpinte, halvdøde unge træer, uden en chance for at overleve. Et regnestykke der kun går op på papiret. Endnu engang.



Det er et tab for byen, og en forringelse af luftkvaliteten på den stærkt trafikerede strækning. Ikke mindst for beboerne i bebyggelsen lige ud for, der nu mister uerstattelige trækroner og får inddraget græsplænen, erstattet af et smalt fortorv, med trafikken helt op til hoveddøren.




 Den er jo lige dér, cykelstien!?

Hvad kan vi lære af det her?
Den sterile måde at udvikle byen på, må ophøre. De eksisterende træer skal ikke være nogen vi hver gang kæmper for i sidste minut, de skal tænkes ind fra start. At bevare de gamle træer i byen, er en enorm og fælles opgave, som borgerne ikke kan løfte alene.

Kommunen må være indforstået med, at det koster mere at passe på træer i anlægsfasen. Og forstå at store, gamle træer har meget mere end æstetisk betydning. Lokaludvalg skal fatte, at de har et medansvar, når de blåstempler projekter, der koster gamle træer. Og politiets færdselsafdeling skal være villige til at tænke i nye løsninger, og blandt andet bruge træer konstruktivt i deres planlægning.
 
Det er bare så ufatteligt trist og meningsløst, det her.


Tidligere indlæg om Hillerødgade, i kronologisk rækkefølge:
Nervepirrende nyt, 19 august 2015
Hillerødgade i dag, 23 august 2015
Godt nyt, 25 august 2015
For og imod, 26 august 2015

Læsestof om brug af træer i trafikplanlægning:
22 benefits detailed, Dan Burden, Senior Urban Designer
Safe Streets, Urban Forestry/Urban Greening Research
Why street trees aren't the hazard the traffic engineer thinks they are,  Eric Dumbaugh Assistant Professor  Program Coordinator, Graduate Certificate in  Transportation Planning

13.8.16

Et prep-team

Under vores møde i foråret, med træernes borgmester og hans driftschef, foreslog jeg kommunen at etablere et eget prep-team, der rykker ud på byggepladser og beskytter/afgrænser træerne klart. Ideen bakkes fuldt op, af trækyndige.

Henstillinger til at passe på træerne, kan ikke stå alene. De nuværende er for vage, efterleves ikke altid, og der er ingen sanktioner ved skader på træer. Værst af alt, kan alvorlige skader på træerne være skjulte i årtier, før et stort træ pludselig vælter, som det skete ved den tragiske ulykke i Fælledparken. Der viste sig at være et vejanlægs-skadet træ. 

Kommunen må indse, at status quo ikke holder. Man må være villig til at erkende problemet, og til at finde alternative løsninger. Herunder billede fra KU på Øster Farimagsgade, hvor man lige nu anlægger ny forplads.


De hundrede år gamle kæmper er “beskyttelsesmarkerede” med let flytbare hegn og lidt plastikbånd. Mens man graver og støber direkte i drypzonen. Måske ved de ikke bedre. Men det gør kommunen, og der er ingen undskyldning for at vende det blinde øje til, længere.

Bilag: Udsnit af Banedanmarks instruktioner om gravearbejde nær træer. Og to slides fra Oliver Bühler fra KU, fra et bytræs seminar "Beskyttelse af træer i byggeprocessen".

Fra Banedanmarks "Folder til entreprenører".




11.8.16

Dialog, brev til Teknik- og Miljøforvaltningen

Ved vores møde i foråret, stillede jeg Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell og den øverst ansvarlige for driften Jon Pape, flere spørgsmål, og præsenterede dem for nogle konstruktive forslag. Det er der kommet svar på, som jeg endnu venter på at høre om jeg må offentliggøre. Her er Red Byens Træer's svar med opfølgende spørgsmål, i sin fulde udstrækning, afsendt i dag, d. 11 august 2016. 

****

Kære Jon,

Mange tak for svaret, i forlængelse af vores møde på Rådhuset 24 februar 2016. Da der kom en sommerferie imellem, har jeg ventet med at skrive til nu, i håbet om at alle nu er hjemme igen. Jeg har flere spørgsmål og kommentarer til dit svar, som jeg tager fra en ende af:

1.
Først vil jeg høre om jeg må offentliggøre dit svar og de vedhæftede dokumenter, så alle i gruppen kan læse med?

2. Beskyttelse af træer i anlægsprojekter, et prep-team.
Det er dybt beskæmmende at I ikke anerkender situationens alvor. Det er ikke gjort med henstillinger.

I din forvaltnings egne kommentarer til lokalplaner står der igen og igen (i et åbenlyst copy/paste) at træer “bør” beskyttes og at det “anbefales” at man viser hensyn (vedhæftet to bilag som eksempel). Formuleringerne er vage, og beskyttelsen af træerne i de forskellige projekter til åben fortolkning hos den enkelte entreprenør. Oftest ved entreprenørerne f.eks. slet ikke hvor skadeligt det er, når rodzonen overlæsses med tunge redskaber, selv kortvarigt. De bruger utilstrækkelige/let flytbare hegn osv.

Eksempel: Så sent som i dag har jeg passeret et anlægsprojekt på forpladsen til KU ved Øster Farimagsgade 5, hvor man har gravet dybt i rodzonen på adskillige flere hundrede år gamle træer. Det ved du godt hvad betyder: træerne bliver til risikotræer, og ender med at blive fældet. Det kunne have været forhindret, hvis kommunen havde haft et prep-team ude først. Uerstattelige træer tabt, igen.

Hvorfor ikke lave en prøveordning med et prep/beskyttelses team? Ideen bakkes enstemmigt op af trækyndige. I har kapaciteten, og her er det oplagt at bruge de dygtige folk på Københavns Universitet, der også har været med til at udarbejde din vedhæftede evaluering. De holder foredrag om netop de skader, træer udsættes for i bygge- og anlægsfaser, og ved præcis hvad der skal til for at forhindre dem. Lyt nu til dem.

3. Saltværn.
At værnene beskytter minimalt er *ikke* det, der står i undersøgelsen fra 2006, som du har vedhæftet. Det er en uforståelig fortolkning. Der står netop, at de træer der har været beskyttet i observationsperioden, har været på stærkt saltede strækninger. De træer har klaret sig lige så godt som ubeskyttede træer på *meget lidt saltede* strækninger. Ergo virker saltværn, og det står også formuleret meget klart.

CItat fra undersøgelsen, side 40:

“Da saltbeskyttelse anvendes de steder, hvor saltpåvirkningen formodes at være størst, så viser resultatet derfor, at beskyttelsen virker, da træer med saltbeskyttelse opnår vækstresultater svarende til træer uden saltbeskyttelse, der må formodes at være på mindre belastede lokaliteter. Skadelige virkninger af vejsalt på trævækst er yderst veldokumenteret.”

En anden interessant detalje er det eksempel man har fremhævet (igen: i 2006), med kejserlind rækken i plantekummer, på Blegdamsvej. Da undersøgelsen er ti år gammel, kan vi nu se hvordan det er gået træerne: de dør på stribe. Det er tilfældigvis lige rundt om hjørnet fra hvor jeg bor, jeg passerer dem dagligt, og alle er i en tragisk dødskamp, enten stærkt svækkede eller døde af saltskader og utilstrækkelige vækstforhold.

Det er *ikke* gjort med at sikre med kummer, mod “sivesalt”, gadesalterne sprøjter det ud i en stor bue, så saltet lander direkte i kummerne, hvor det endda ikke engang kan slippe ud igen. Kun ned i jorden, hvor det slår rødderne ihjel.

4. Kaliumformiat, overslag på delvis udskiftning.
Er der lavet en beregning på, hvad det vil koste at implementere kaliumformiat *kun* på cykelstierne? Det er oftest på de strækninger, hvor træerne står. Som en bonus ville det også være meget mere cykelvenligt, da salt tærer og ødelægger cykler. Der må være tale om en betydeligt mindre investering end det angivede. Ikke mindst da det i forvejen er forskellige maskiner der bruges, til hhv. veje og stier. Kaliumformiat på alle cykelstier ville også løse problemet på de grønne ruter, som der bliver stadig flere af. Og hvor naturen uværgerligt vil gå ud, hvis man fortsætter med at salte.

5. Træhulsriste.
Det er klart at det ikke giver mening at lægge en træhulsrist på allerede komprimeret jord. Men ved anlæg af nye træer, er jorden jo ikke komprimeret. Ved allerede anlagte, yngre træer, der kæmper med det problem, er det en mulighed at dekomprimere jorden. Det findes der dygtige folk, der gør professionelt. Kommunen må være villig til at lære på det her punkt, og søge alternative løsninger på det øgede pres, på byens træer og deres rødder.

En anden væsentlig funktion ristene har, i de byer hvor man bruger dem (også om de gamle træer), er at de kan påmonteres trafikværn. Det er livsvigtigt for træer ud til stærkt befærdede gader og veje. Også til forebyggelse af parkeringsskader (vedhæftet flere eksempler fra Paris, hvor man helt tydeligt erkender problemet).

Det går simpelthen ikke med mere af det samme. Det er bare ikke godt nok, det bliver I nødt til at erkende. Jeg håber at vi kan finde nogle bedre løsninger for vores dejlige og uundværlige bytræer, og står til jeres fulde rådighed med input, inspiration og konstruktive ideer.

med venlig hilsen
Sandra Høj
Red Byens Træer

CC/ Morten Kabell

Vedhæftede bilag: