18.10.17

Godt nyt for Assistensen!

Fredningsnævnet afgør sagen: Kommunen må ikke bruge Assistens kirkegården til skrald, skrot og affaldsdepot. Ikke flere lastvogne på den gamle kirkegård, der allerede bærer tydelige spor, af den tunge trafik.

Tusind tak til vores venner fra Miljøpunkt Nørrebro og Danmarks Naturfredningsforening København, for at tage kampen op.

Fotos: buen i jorden angiver hvor den gamle port gik, før man fik udvidet den til lastbiltrafik. 




Dagens gode nyhed i Nørrebro/Nordvest Bladet: her (link).


12.10.17

Søkastanjerne i Lorry

Tusind tak for at tale om søernes kastanjer, Lorry! Vintersæsonen begynder 1 november, så hvis saltet skal vælges fra på den pinte strækning, så er det lige nu. Forvaltningen skal have de midler den har søgt om, til en treårig livsforlængende plejeplan. Skriv under, hvis du vil hjælpe.


https://www.tv2lorry.dk/artikel/soeernes-kronjuveler-haardt-presset-de-salter-dem-ihjel

7.10.17

Hjælp søkastanjerne!

De gamle søkastanjer kæmper for livet, og har hårdt brug for vores hjælp. Kommunen har ikke bare givet afslag på forvaltningens nødråb om en livsforlængende plejeplan for de plagede træer, men fortsætter endda af sparehensyn med at bruge plantegiften salt, på vejsiden af søerne. Det kan ikke fortsætte.

Træerne på vejsiden er nu så udpinte, at de løbende må fældes af sikkerhedshensyn. De mange huller i rækken, og de afsvedne kroner taler deres tydelige sprog. Borgerne er nu træernes eneste håb. Derfor har vi oprettet en underskriftindsamling, for at få kommunen til at bevilge de midler, træplejerne har brug for, og for at stoppe saltningen af vejsidens træer, med øjeblikkelig virkning. 








Vintertjenesten oplyser at det på en gennemsnitssæson koster 140.000 kr at bruge det skånsomme kaliumformiat på denne strækning. Kaliumformiat koster præcis det dobbelte af salt, hvilket betyder en merudgift på 70.000 kr. Hvis kommunen ikke vil betale for at udskifte saltet, må vi insistere på at de på anden måde afskærmer de gamle træer. Der skal politisk handling til nu!

Skriv under her: Hjælp Søkastanjerne!

27.9.17

En opstrammer

Hvem kan huske de stakkels Hofor-baldrede vejtræer på Frederiksborggade? Se dem nu. Tak, København!


Ikke helt samme træ, men samme række og samme behandling. Åh, det hjalp.



OPDATERET: Det viser sig at det er HOFOR selv, der har hørt vores nødråb, og rettet op. Og det vil også sige, at kommunen stadig ikke holder øje med vores vejtræer. Tak for det ene og ak for det andet.

26.9.17

En afsked

I By Oasen’s hønsegård i De Gamles By, står et stort lærketræ lige midt i buret. Det samler det store net med sin stamme, og giver børn og dyr skygge og læ. Det gamle træ er ikke sygt, men omstændighederne gør alligevel, at man i morgen bliver nødt til at fælde det.

Grunden
Den gamle lærk hælder stærkt til den ene side, og for nylig knækkede en stor gren af og faldt ned til gederne (den åd de straks, og ingen kom til skade). Det gav anledning til et eftersyn, og det viser sig at hældningen kombineret med at både børn og dyr har gravet dybt i dets rødder, gør at det står ustabilt. Dem der står for at fælde træet, er også kede af at det er nødvendigt. Og de vil gerne have at folk ved hvorfor, og give os muligheden for at tage afsked.

Om træer
Det er en oplagt lejlighed til at tale om, hvad træer egentlig kan tåle. Træers forsyningsrødder befinder sig i de øverste ti centimeter, i hele området under kronen. Når man graver dem væk, svækkes træet. Og når jorden løsnes, mister rødderne grebet og træet bliver ustabilt. Ingen graver jo dybe huller og anlægger plantebede i træers forsyningsrødder af ondskab. Vi ved bare ikke nok om vores træer. Det kommer vi til at lave om på.

Træplejerne oplyser, at de lader ca 4 meter af stammen stå, så den kommer til at indgå i naturens biotop som levested for svampe og insekter, og så nettet også har noget at blive siddende i. De kommer også til at beskære robinien ved siden af, der har samme problemer, men heldigvis står mere lige. Et ekstra uheldigt tab lige for det område, hvor kommunen netop har fældet 15 store træer og nedlagt flere gamle kolonihaver, i forbindelse med Møllegade projektet.

Det er så uendelig trist at miste de store træer i byen. Nu må vi passe godt på de sidste.





24.9.17

Søkastanje alarm!

Det kan gøres kort, og er meget let at forstå, når man ser på de vedhæftede billeder. De gamle kastanjer rundt om søerne, på vejsiden langs de midterste søer, er i en reel dødskamp. De mange huller og de små ertatningstræer fortæller hvor grelt det står til. Endnu et træ er nu dødt, og de andre er lige bagefter. Man salter dem endnu, og de penge som forvaltningen havde søgt om i budgettet til ekstra pleje (1,5 millioner incl. borgerinddragelse/endda mindre uden), blev ikke bevilget. Se vedhæftede.

Der skal bevilges penge til ekstra pleje af søernes kastanjetræer. Og saltning skal stoppes øjeblikkeligt, på vejsiden. Ellers mister vi vores træer.

Skal vi starte en underskriftindsamling?





21.9.17

Bilag: email om vejtræer i budget 2018

Mail til Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell, afsendt 8 sept. 2017

*******

Vedr. Træerne i budget 2018,

Ved en gennemgang af den såkaldt grønne del af budgettet for København 2018, er det svært at få øje på indsatsen for byens vejtræer. Det er efterhånden tydeligt for de fleste, at midlerne er for få. Byens gartnere vil gerne gøre mere for at udbedre deres leveforhold, men vender tilbage med samme besked hver gang: der er ikke råd. Vi har to spørgsmål:

Vi ved at salt slår vores vejtræer ihjel, og at alternative tø-midler kan skåne dem, så er der sat midler af til at dække flere grønne ruter? Det er mere relevant end nogensinde, da man I takt med at der lægges cykelstier i de rekreative områder, salter flere af vores gamle træer, med store skader til følge.

Hvad har I sat af til pleje af og udbedring af leveforhold for byens vejtræer?

Svarene offentliggøres på vores blog og sider på de sociale medier.

med venlig hilsen
Sandra Høj
Red Byens Træer

********
Svar fra TM Borgmesteren 21 september 2017

Kære Sandra Høj,

Tak for din mail.

I budgettet for 2018 er der i alt afsat 112,8 mio. kr. til det grønne område. Det er et budget, der bærer præg af et massivt behov for anlæg af nye skoler og daginstitutioner og et løft af socialområdet. Set i det lys er jeg ganske tilfreds med, at det alligevel lykkedes at få afsat så pænt et beløb til det grønne område.

Med budgetaftalen kan københavnerne se frem til en masse nye træer, som plantes som en del af målet om at nå 100.000 nye træer i 2025. København fortsætter succesen med at samarbejde med københavnerne om at gøre byen grønnere. Der er sat 2,0 mio. kr. af til partnerskabstræer, som kommunen betaler, hvis københavnerne kan finde plads til dem og stå for plantning og pasning. Et andet af kommunens populære grønne tiltag, byskoven på Selinevej, kan også se frem til en udvidelse. Anden og sidste etape og dermed 25.000 ekstra træer er finansieret, og byskoven skal fortsat udvikles i samarbejde med blandt andet københavnerne selv. Herudover er der penge til begrønning i forbindelse med skybrudssikringen af byen i Sydhavnen, på Østerbro og i Kulbanekvarteret. Endelig er der penge til en helt ny park i Nordhavn, hvor vi indtil nu har forsømt at skabe gode grønne områder for københavnerne.

Desuden er der sat over 9 mio. kr. af til at skifte betongrisene i København ud med blandt andet grønt byrumsinventar, fx i form af træer.

I budgetforliget for 2018 blev der ikke fundet penge til at udvide forsøget med alternative tø-midler, da ingen af partierne havde det som prioriteret ønske.

Nu er der så småt taget hul på valgkampen og jeg håber at der efter valget er et solidt grønt flertal, der fortsat vil kæmpe for at vi får en grønnere by og værner endnu mere om byens eksisterende træer.


Med venlig hilsen

Morten Kabell
Teknik- og Miljøborgmester

**********

Opsummeret: svaret er ingenting. Der er ikke sat midler af til at beskytte vejtræerne eller udbedre deres leveforhold, som det ellers er den klare målsætning i punkt 4, i den nye træpolitik. Og ingen midler til mere kaliumformiat, for det havde ingen partier altså ønsket.

16.9.17

0 kr. Igen.

Vores borgerrepræsentanter for København har netop fordelt 3,7 milliarder kroner i budgettet for 2018. Og hvor meget blev der sat af, til byens plagede vejtræer? 0 kr. Igen.

Alle partier går ind til budgetforhandlingerne, med deres mærkesager. Om det er cykler, parkering, erhverv, ældre eller børn. De glemmer fuldstændig, at det vi alle har tilfælles, er byens natur. Og de svigter deres opgave, med uoverskuelige konsekvenser for byens grønne infrastruktur. Et svigt der rækker langt ind, i de næste mange generationer.

Der mangler ressourcer til et bedre opsyn med vejtræerne. Flere hænder og øjne. Træerne skal kortlægges. Der skal investeres i mere af det alternative tø-middel kaliumformiat, før saltet slår alle vores vejtræer ihjel. Leveforhold for eksisterende træer skal udbedres (der er både vilje og vej, men ingen midler), og de ældste, mest plagede træer har akut brug for ekstra pleje. Udsatte vejtræer skal beskyttes, som man ser det i andre storbyer. Listen er lang.

Men vejtræerne og byens eksisterende natur er trods en ny træpolitik, stadig usynlig i budgetterne. Ikke engang de allermest nødvendige tiltag, sættes der midler af til. Heriblandt søernes plagede kastanjetræer, der endnu engang blev sprunget over, trods det at situationen nu er så kritisk, at den er uforsvarlig at ignorere (den tager vi lige i et særskilt kapitel).

I den “grønne” del af budgettet fremgår det, at der alene til renhold, festhåndtering og pæne toiletter, er sat over 40 millioner kr ekstra af. Renhold trumfer byens træer og bynatur i en grad, så man sætter gartnerne (!) til at rydde op i indre by. De fjernes simpelthen fra opgaven, de er uddannet i og ansat til. Til gengæld flytter man så ledige renholdsfolk over i naturplejen. Hvor de her kan foretage uoprettelige ødelæggelser, fordi de ikke har det faglige fundament. Sådan prioriterer man i vores by.

Kan vi ikke blive enige om, at udbede os en stramning her, af vores nye borgerrepræsentation i 2018?


Den "grønne" del.

Links:

13.9.17

Gode nyheder, forklædt som dårlige

I går kunne vi læse i Politiken, at vores by bruger Assistensen som skraldespand. I dag tager Nørrebro Nordvest Bladet sagen op, og bider sig fast med de vigtige spørgsmål. I aften er det i Lorry TV. Der kæmpes for og skrives om naturen på Amager Fælled og "grøn" er langsomt ved at blive mere end blot en metafor, for renhold og sparepærer.

Den gode nyhed er, at medierne taler om bynaturen og byens træer, som aldrig før. Vi skal ikke ret mange år tilbage, før at det var en utopi. Der er sket så meget, og det er altsammen fordi borgerne er vågnet op, og siger stop nu. Vi har brug for vores bynatur. Og den har brug for os.

Godt kæmpet, Københavnere.

Her er en hilsen fra Assistensen.




Link:

12.9.17

Skraldedepot på Assistensen?!

Man orker det næsten ikke, vi trænger til gode trænyheder. Men der sker ting på Assistens Kirkegården, som vi lige må tale om. Kommunen har i en længere periode brugt et hjørne af byens oase, som skraldestation. Et sted hvor mindre biler læsser skrald af, og kæmpe lastvogne afhenter det i containere.

Det skaber en voldsom og meget tung trafik, som kirkegården og dens alleer slet ikke er bygget til, og som allerede har kostet alvorlige skader på de gamle træer. Både med barkskader, afrevne grene og massivt pres på rødderne. 

Miljøpunkt Nørrebro og Danmarks Naturfredningsforening København har anmeldt kommunen til fredningsstyrelsen, så ulykkerne er midlertidigt bremsede, men kommunen søger nu dispensation til at drive skraldedepot fremover, da det er tættere på, end de alternativer de kan komme op med. Man tror simpelthen, at det er løgn. At bruge en kirkegård og byens dejligste oase, til skraldedepot? Nu stopper det bare!

Politiken er på sagen: link.

http://politiken.dk/indland/kobenhavn/art6098978/K%C3%B8benhavn-anmeldt-for-at-bruge-en-del-af-Assistens-ulovligt

8.9.17

Salt vs kaliumformiat

Op til kommunalvalget i november, kommer vi til at sætte fokus på vores pinte vejtræer, og herunder ikke mindst den dræbende brug af salt. Salt er gift for alle levende organismer og skaderne er veldokumenterede: salten ophober sig i jorden og udtørrer rødderne, så træerne får stress, bliver deforme og i værste fald går ud. Der findes et skånsomt alternativ til salt, der hedder kaliumformiat. Det er på den korte bane præcis dobbelt så dyrt som salt, men på lang sigt en investering der tjener sig hjem. Spørgsmålet er, om vi vil have træer langs gader og veje, eller ej? Hvis vi vil, så skal saltningen langs vejtræerne stoppes lige nu. Det skal ganske enkelt prioriteres politisk.

I andre storbyer i verden, er man for længst gået helt bort fra salt, i Berlin vanker der endda bøde, hvis en grundejer salter. Så alvorligt er det. I København slår man derimod træerne systematisk ihjel, af rene sparehensyn. Ved søerne i indre by, er forskellen på de to midler slående. Her har man (kun) i den ene side, forsøgsvis brugt kaliumformiat siden 2010. Et vedhæftet kort over ruten afslører et lille overspring, der tydeligt lader sig aflæse på de uheldige træer. Gæt selv, hvilke på billederne herunder, der udsættes for salt.

Man kan også bare gå en tur gennem byen, og aflæse skaderne i de afsvedne blade, døde dele og forkrøblede kroner. Så ødelæggende er salt. Det er dyrt at spare.


Gæt selv hvor saltvognen slår en krølle...

Her er skåneruten for søerne, indtegnet med rødt:


Og tættere på den afslørende krølle, hvor skånevognen springer over.


Her er træerne set fra en anden vinkel. Det yderste er endda mere afsvedet på saltsiden. Det råber til himlen. Ligesom fotografen, i skydende stund.


Søernes to sider. De usaltede øverst.



Stærkt pinte hestekastanjer. Sårbare pga. belægning og komprimeret jord tilsat dødsstødet med salt.

Det er absolut muligt at vælge kaliumformiat til på flere ruter. Som eks. cykelstier, der typisk støder op til træerne. Ingen forlanger at kommunen til de anslåede 50 millioner skifter alt ud på én gang. Men at fortsætte saltningen af vores vejtræer, vil koste dem livet. Så enkelt er det.

Links:
Kort og korrespondance om emnet med kommunens ansvarlige for bl.a. træerne, serviceområdechef i Byens Drift, Jon Pape, findes her.
Om saltning af træer:
I Videnskab: "To års vild saltning har slået træerne ihjel" (ældre men stadig relevant art.)
Københavns Universitet, Rådgivning om salt (flere links)

6.9.17

Bilag, Korrespondance med kommunen om salt vs. kaliumformiat

Forespørgsel sidste vinter, afs. 6 januar 2017, til Jon Pape, Serviceområdechef i Byens Drift.

*******************************

Kære Jon,

Her er en lille hilsen fra den træ-bekymrede. Jeg har to spørgsmål.

Det ene:
Er det saltskånsomme alternativ, som Morten Kabell sagde at der var budgetteret med, nu er blevet indfaset i de grønne områder? Jeg kunne forstå på dig, at det ikke var sket sidste år.

Det andet:
Bruges der salt på cykelstien langs indersiden af søerne på Østerbro og Nørrebro (den der deles med fodgængere)? Er usikker på om det område tæller som "grønt".

Som du jo ved, er de store kastanjetræer plagede af minermøl, og nu har de også fået asfalt og så meget mere trafik. Salt vil fremskynde de gamle kæmpers død, med alt for høj fart. Jeg håber at de ikke også udsættes for salt, og hvis de gør, at I hurtigt overvejer at stoppe.

En rigtig god dag til dig, fra
Sandra
Red Byens Træer

*********************************
Svar 6 januar 2017

Kære Sandra.

Rart at høre fra dig – og gode spørgsmål. Før jeg svarer vil jeg være HELT sikker, så jeg tjekker lige hos vores vinterfolk og vender hurtigt tilbage til dig.

Og rigtig god dag til dig!

Med venlig hilsen Jon

*********************************
Svar 19 januar 2017

Kære Sandra

Jeg har nu talt med vinterfolkene, og jeg kan fortælle dig, at vi sammen med Københavns Universitet har kørt et forsøg med kaliumformiat på cykelstien langs søerne og Øster Allé. Forsøget er nu afsluttet, men vi har besluttet at fortsætte med at bruge kaliumformiat på begge strækninger i vintersæsonen 2017-2018, som slutter i april 2018. Det er endnu ikke besluttet, hvilket vinterbekæmpelsesmiddel vi skal bruge her i næste vintersæson. Jeg har vedhæftet et kort fra Vintertjenesten, som viser ruten (Øster Allé-ruten).

Jeg er glad for også at kunne fortælle dig, at vi har fået tilført midler, så vi kan bruge kaliumformiat på udvalgte strækninger, der har særlig interesse i forhold til naturbeskyttelse. Det drejer sig om en strækning på Vestvolden og Damhusengen og en strækning i Valbyparken og Vigerslevparken. Jeg har også vedhæftet to kort, der viser disse ruter (A17-ruten og A19 ruten). Endelig er der planlagt en helt ny rute, hvor vi vil bruge kaliumformiat, og som dækker flere forskellige steder i byen. Det gælder Israels Plads ved overløbsbassinet, Langelinje langs Churchillparken, nogle strækninger gennem flere parker og cykelstien på Amager Fælled fra Ørestads Boulevard til Artillerivej. Kortet over denne rute er endnu ikke færdigt og derfor ikke vedhæftet. For en god ordens skyld vil jeg tilføje, at vi slet ikke bruger salt på grusstier i parker og naturområder.

Vi mangler stadig at få det særlige udstyr leveret, som vi skal bruge for at sprede kaliumformiat i stedet for salt. Vi forventer at få udstyret sidst i januar i år. Vi forventer at kunne starte vinterbekæmpelsen med kaliumformiat på de omtalte strækninger midt i februar i år.

Der er desværre ikke penge til at bruge kaliumformiat alle de steder, vi kunne tænke os. Vi har derfor prioriteret naturværdierne. Det betyder, at vi desværre ikke kan love, at vi kan bruge kaliumformiat i næste vintersæson langs søerne, hvor kastanjerne – som du skriver – er meget udsatte, blandt andet på grund af salt.

Med venlig hilsen
Jon

**************************************
(mildt forvirrende svar, men så blev det forår og problemet blev mindre presserende)

Afsendt 18 august 2017

Kære Jon,

Jeg fik dit svar omkring salt, og har ventet med at fremlægge problematikken til denne sæson, så vi kan følge en hel sæson fra start.

Men jeg har meget svært ved at tyde dit svar. Du siger at I har kørt forsøg med kaliumformiat langs søerne, med KU sidste år? Men samtidig at I ikke har maskinerne endnu?

Må gå ud fra at maskinerne nu er i hus.

Har jeg forstået det ret, at kastanjetrærne altså har været skånet for salt i én vinter? Som var sidste? Og at de skånes én vinter mere (den kommende)? Eller er det slut nu?

Alle kastanjer langs søerne har været så flotte i år, de har været tydeligt mindre angrebne af minérmøl, med undtagelse af dem der står så yderligt, at de får salt fra de andre tjenester. De er til gengæld helt brune. Der er en soleklar sammenhæng mellem salt og hvor meget møllene kan gøre af skade.

Endelig vil jeg spørge dig, hvad det ville koste at bruge kaliumformiat rundt om søerne, som I altså snart vælger fra? Det vil vi i Red Byens Træer meget gerne være med til at kæmpe for, at I får budget til.

mange hilsner fra
Sandra
Red Byens Træer

******************************
Svar fra Jon Pape, 5 september 2017

Kære Sandra

Mit tidligere svar omhandlede både vores vinterindsats omkring søerne og så den udvidelse af opgaven, der betyder, at vi også er begyndt at køre med det alternative tømiddel i andre grønne områder. Det var materiellet til denne del af opgaven, jeg refererede til. Det skulle meget gerne være på plads til den kommende sæsonopstart

Ang. dine spørgsmål vedr. søerne, så har vi siden starten af 2010 kørt med kaliumformiat på Svineryggen, Peblinge og Sortedam Dosseringen på cykel/gangstien. Jeg regner bestemt med, at vi også de kommende år vil køre med et alternativt tømiddel her.

Vintertjenesten oplyser, at det koster ca. 140.000 kroner i alt at køre med kaliumformiat inde ved søerne – altså på Svineryggen, Peblinge og Sortedams Dosseringen på en gennemsnitssæson.

Tidligere beregninger viser, at kørsel med traktor med salt koster 10 kr. pr m2 pr. sæson (gennemsnitsvinter på 50 udkald) og kørsel med kaliumformiat koster 20 kr. pr. m2 – også ved en gennemsnitsvinter. Dvs. at en hård vinter vil medføre at salt koster 20 kr. m2 og kaliumformiat koster tilsvarende 40 kr. pr. m2. Ovenstående strækning er på ca. 7.000 m2.

Jeg takker for din henvendelse og håber, du har fået svar på dine spørgsmål.

Med venlig hilsen


Jon Pape
Serviceområdechef
Byens Drift

***********************************

Vedhæftede kort:






4.9.17

Vejtræer, kommunens stedbørn.

Hvis man undrer sig over hvorfor Københavns vejtræer er så udpinte og deforme, så er her en meget godt eksempel på hvorfor. Denne gang er det Hofor, der er i gang på Frederiksborggade.

Det fremgår med al ønskelig tydelighed, at der ved anlægsarbejde stadig, trods indtrængende bønner, hverken stilles betingelser eller føres tilsyn med byens vejtræer. Hvis skader overhovedet opdages, kan de tage op til 6 uger at udbedre, og det har absolut ingen konsekvens

Det kan simpelthen ikke passe, at en by med et milliard overskud, ikke kan finde ud af at passe bedre på sine vejtræer. Uacceptabelt!




12.8.17

Nørrebros Runddel opdatering

Så blev de unge træer der var gået ud, endelig fældede på Nørrebros Runddel. Dem, der under renovering af pladsen skulle have erstattet alle de gamle i en klassisk kvadratisk-praktisk-god øvelse, som tager så mange af byens gamle træer. Selvom de gamle lindetræer efterfølgende blev alt for voldsomt beskårede, så står de endnu, og spreder glæde og liv. 

Tak til de borgere der fik gjort opmærksom på den forestående katastrofe (med to dages varsel!), og tak til alle jer der lavede støj og delte nødråbet. Og ikke mindst en stor tak til træernes borgmester Morten Kabell, for at følge med på vores side, og reagere så prompte på borgernes nødråb. Uden den indgriben havde pladsen været død i dag. 

11.8.17

Børn og træer, Genplant Planeten

Et borger tip: Tilbud til landets skolebørn, Genplant Planeten. Børn får mulighed for at plante deres eget træ, og følge dets opvækst. Man bliver så glad!

Hvis du har børn eller arbejder med dem, så kig her. Der er 100 træer pr. klasse, og lige nu 29.800 træer tilbage. Først til mølle, og senest 1 september 2017.




3.8.17

Et mirakel

Ved en mirakuløs indsats er Den Onde Regning nu betalt. Borgerne stod sammen endnu engang, i et råb om politisk fokus på gamle træer, på privat grund. Efter en imponerende borgerindsats, viste Miljøpunkt Nørrebro sig på banen og tilbød at betale restancen.

Kampen stod om en gammel platan på privat grund, i en baggård på Nørrebro. Områdets sidste gårdtræ i sin kaliber. Et træ under hvilket børnene legede, og i hvis skygge børnehavens børn i første sals højde, sov deres eftermiddagssøvn. Et træ i den størrelse, i et så luftforurenet område, opfanger med sine blade partikler der er livsfarlige at indånde. Dem blev ikke mindst børnene beskyttede mod. Det filter har man nu fjernet.


Og hvorfor? Der er ingen gyldig grund. At rødderne søgte mod de utætte kloakrør, kunne forhindres med en strømpeforing. Den løsning lå allerede klar den dag, de havde påbegyndt den unødvendige fældning. Kommunen var endda med på telefonen, og kunne blankt afvise at man havde anbefalet den løsning. Men en afbrydelse af fældningen kunne kun komme på tale, hvis vi hæftede for forsinkelsen. Vi købte dem altså dyrebar tid, til at træffe den rette beslutning. Men hverken tid eller løsning interesserede FH Management, der stod med den endelige afgørelse.

Hvem er FH Management? De opererer efter eget udsagn på vegne af en række formuende familier og fonde, og har opkøbt og administreret ejendomme for 1,8 milliarder kroner. Det er mennesker der ikke selv bor i området, og som ikke føler et hverken socialt eller samfundsmæssigt ansvar. Og som vores kommune ikke stiller nogen krav til, i deres omgang med byens grønne infrastruktur. Det er et demokratisk problem.


Den gamle platan, der af uforståelige grunde hverken var udpeget som bevaringsværdig eller indskrevet i lokalplanen, er nu fældet. Men løftet er, at den skal hjælpe byens resterende træer på privat grund. Vi vil sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Miljøpunkt Nørrebro, bede kommunen om et møde, hvor vi vil belyse problemet og insistere på, at de gamle træer som et minimum skrives ind i lokalplanerne som bevaringsværdig beplantning. Og vi skal have uddybet hvorfor man ikke kan gøre som på eks. Frederiksberg og i Gentofte, der i modsætning til København formår at beskytte de gamle privatejede træer.

En kæmpe tak til alle, der hjalp til med Den Onde Regning. Her er som lovet æresbeviset, og en liste over bidrag. Vil man gerne have sit navn på som bidragsyder, så bare skriv, så bliver det rettet her i blogudgaven og for eftertiden.

Æresbeviset, Den Onde Regning.  


Skærmdump/teknisk udfordret, så sidste 2 cm mangler i billedet.

Bidrag til Den Onde Regning, for udsættelse af unødvendig fældning af den gamle platan:

1. 400 kr
2. 50 kr
3. 250 kr
4. 100 kr
5. 500 kr
6. 250 kr
7. 150 kr
8. 200 kr
9. 250 kr
10. 200 kr
11. 300 kr
12. 100 kr
13. 100 kr
14. 500 kr
15. 100 kr
16. 50 kr
17. 100 kr
18. 100 kr
19. 200 kr
20. 100 kr
21. 200 kr
22. 150 kr
23. 150 kr
24. 50 kr
25. 250 kr
26. 100 kr
27. 500 kr
28. 100 kr
29. 500 kr
30. 200 kr
31. 200 kr
32. 100 kr
33. 200 kr
34. 200 kr
35. 200 kr
36. 333 kr
37. 259,71 kr
38. 1000 kr
=8692,71

regning 8692,71

Tidligere indlæg om kampen for den gamle platan: