31.8.16

Mission Ahorn opdatering

Her er en lille hilsen fra vores træ. Dem der ikke kender det, får lige en kort intro her: 

Lige før jul opdagede vi, at Metroselskabet ville fælde et træ på en kommende byggeplads, i Krauseparken på Østerbro. Med få dages varsel fik vi udsat fældningen, og dermed en kort frist til at flytte træet. Ingen private meldte sig som aftager, så kommunen forbarmede sig og lagde et stykke jord til, i Fælledparken. Borgerne indsamlederekordtid pengene til flytningen, og vores træ blev reddet. Først troede vi at det var et ahorntræ, så det opkaldte vi missionen efter. Det viste sig dog at være en amerikansk ask (Fraxinus Americana). Vores dejlige lømmel.

Straks efter flytningen, begyndte det at storme helt afsindigt. Flere træer rundt om i landet, væltede. Det gjorde vores ask også, men ikke på den farlige måde. Det var hele rodklumpen der forskubbede sig, så kommunens folk satte støttestropper på, så træet får chancen for at danne de vigtige finrødder, der optager næring og holder det oprejst.

Det er opvokset i læ, men er flyttet til et vindblæst hjørne, så vi må vente og se, om det kan nå at få godt fat, før de næste storme melder sig. Træet sprang ud efter alle kunstens regler, men det er klart at kronen ikke er så fuld og tæt som før det blev flyttet. Det håber vi på at det samler op på, næste år. 

På plussiden er der er ingen tung trafik henover rødderne, og det står i en frodig jordbund, i god afstand fra salt. Det eneste vi ønskede var, at give det dejlige træ en chance, og den har det i hvert fald grebet. 

Se vores fine træ!









Her bag indhegningen stod træet, og sådan ser der ud i dag.

Åh, hvor var det godt at vi gav det fine træ en chance. 

Læs mere om Mission Ahorn her.


30.8.16

Valby rykker

Her er der endelig noget af det, vi efterlyser: et lokaludvalg med øje for træerne, og deres store betydning for borgerne og byen. Valby Lokaludvalg skal i gang med at skrive en 20 års plan for bydelen, og inviterer derfor borgerne til at bidrage med input.

Det foregår nu på lørdag d. 3 september, og miljøet er på programmet kl. 14.

Som de skriver:
“Formålet med planen er at Københavns Kommune har mulighed for at prioritere de projekter i Valby, som borgerne rent faktisk ønsker, og som afspejler bydelens interesser og synspunkter.”

Man kan læse mere og tilmelde sig via linket: her.

(Og husk at elske på deres logo og at sprede ordet)


26.8.16

Opråb fra Enghavevej

Opråb fra en borger om træerne på Enghavevej. Hele rækken langs stien på fotoet, skal fældes lige om lidt, for at lave en "Sikker Skolevej". Kan den blive mere sikker? Vanvid!

Foto og tweet Krisandthebike:
Hvad skal der til for at redde træerne? Det er ikke for sent!


OPDATERET:

Så er der link til projektet, og hele den poltiske behandling. Det er ifølge det, ikke hele rækken, men udvalgte træer på en længere strækning. I forslaget står der at der fældes 27 træer og genplantes 74. Men det kan ikke længere passe, for på træerne står der at der fældes 34 og genplantes 50. 

Link til beskrivelsen: her.
Link til projektforslaget (19 siders grafik), med markerede træer: her.


18.8.16

En trist opdatering på Hillerødgade

Vi kom så tæt på, men vores kamp for at redde træerne i Hillerødgade, lykkedes ikke. Kommunen er gået i gang med at fælde 12 store og raske kastanjetræer, for at lægge en cykelsti, der hvor de står. En plan der strider imod al sund fornuft. Der skal selvfølgelig anlægges cykelsti på Hillerødgade, det er udenfor enhver diskussion. Det ingen forstår er, at det virkelig er nødvendigt at fælde 12 store træer, og endda inddrage fortorv til projektet.


Tænk på det bedste du ved..


Den berørte strækning. Biler parkeret i den oplagte cykelsti.

En kort gennemgang af sagen:

Træerne.
Hestekastanjetræerne blev plantet i 1973, og har trods elendige vækstforhold klaret sig godt. Med minimale angreb af minérmøl og kun svage spor af saltskader. Man har asfalteret plantehullerne helt til (en kendt måde at slå træer ihjel på), så for at overleve har rødderne søgt mod overfladen for at få ilt. Derfor har kommunen haft planer om at udbedre det bulede fortorv.

Lavinens start.
Samtidig har kommunen plan om en cykelsti på strækningen, og en får den geniale ide, at slå de to projekter sammen. Godt nok er træerne store og raske, men her er chancen for at få et “flot, nyt og sammenhængende projekt”.


Uddrag af intern email i kommunen, jan. 2015

Forslagene.
Grontmij hyres til at lave forslagene. Det ene er det nuværende, det andet er at skåne træerne, og lægge cykelstien på ydersiden, langs kantstenen. Der hvor der i dag er parkering. Forvaltningen fraråder det sidste, da der skal graves med håndkraft i nærheden af træerne, for at skåne rødderne, og det vil fordyre projektet.


Forslaget som gennemføres.

Lokaludvalget.
Projektet kommer i høring, og Bispebjerg Lokaludvalg blåstempler planen, uden yderligere kommentarer. Ikke et ord om træerne (!).

Borgeren.
Og her råber en borger alarm. Alle er bestyrtede. Med borgerpres lykkes det at få Teknik- og Miljøudvalget til at lytte, og forslaget sættes på hold, indtil man kan undersøge den mulighed der skåner træerne.

Politiet.
Vi kom så langt, men politiet ville af sikkerhedshensyn ikke godkende forslaget. Vi havde en lang snak. Det korte af det lange er, at de ikke vil godkende et standsningsforbud på strækningen. Fordi det kan betragtes som en tilskyndelse til at bryde loven, når motorkøretøjer med ærinde i bebyggelsen skal læsse af og på. Derved forudser man standsninger på cykelstien, der vil tvinge cyklister ud i vejbanen.

RBT’s kommentar.
Det vil sige, at i værste fald (ved ulovlig standsning på nuværende parkeringsplads), vil trafikken afvikles som hidtil. Hvor cyklister kører på ydersiden af en række parkerede biler. Det giver simpelthen ingen mening pludselig at forbyde en praksis, der er lovlig i dag.


En mulig løsning på det problem, politiet forudser, kunne være at tillade/markere af- og pålæsnings zoner mellem træerne. Evt. halvt fortorv/halv cykelsti, så alle kunne være der. Inklusive vores livsvigtige træer. Med viljen til det, kunne der findes en løsning.

Det er en uheldspræget strækning, hvor hastighedsbegrænsningen konsekvent overskrides. Jeg spurgte om de havde træernes fartbegrænsende effekt med i beregningerne. Men det havde de aldrig hørt om, og “det var da slet ikke videnskabeligt bevist”. Bortset fra, at det er det. Vejvæsen og byplanlæggere over hele verden, arbejder aktivt med træer i vejdesign. Netop for at sænke farten og skabe tryggere forhold for bløde trafikanter og gående. Det er veldokumenteret (eksempler her, her, her og her).

Det viste sig også, at dette er første gang, at nogen har ønsket at bevare træerne i et projekt politiet var forelagt. Ubegribeligt.

"Vi genplanter".
De gamle kastanjetræer udskiftes med unge plataner, så trærækken "matcher resten af  den nyplantede gade". Med dens udpinte, halvdøde unge træer, uden en chance for at overleve. Et regnestykke der kun går op på papiret. Endnu engang.



Det er et tab for byen, og en forringelse af luftkvaliteten på den stærkt trafikerede strækning. Ikke mindst for beboerne i bebyggelsen lige ud for, der nu mister uerstattelige trækroner og får inddraget græsplænen, erstattet af et smalt fortorv, med trafikken helt op til hoveddøren.




 Den er jo lige dér, cykelstien!?

Hvad kan vi lære af det her?
Den sterile måde at udvikle byen på, må ophøre. De eksisterende træer skal ikke være nogen vi hver gang kæmper for i sidste minut, de skal tænkes ind fra start. At bevare de gamle træer i byen, er en enorm og fælles opgave, som borgerne ikke kan løfte alene.

Kommunen må være indforstået med, at det koster mere at passe på træer i anlægsfasen. Og forstå at store, gamle træer har meget mere end æstetisk betydning. Lokaludvalg skal fatte, at de har et medansvar, når de blåstempler projekter, der koster gamle træer. Og politiets færdselsafdeling skal være villige til at tænke i nye løsninger, og blandt andet bruge træer konstruktivt i deres planlægning.
 
Det er bare så ufatteligt trist og meningsløst, det her.


Tidligere indlæg om Hillerødgade, i kronologisk rækkefølge:
Nervepirrende nyt, 19 august 2015
Hillerødgade i dag, 23 august 2015
Godt nyt, 25 august 2015
For og imod, 26 august 2015

Læsestof om brug af træer i trafikplanlægning:
22 benefits detailed, Dan Burden, Senior Urban Designer
Safe Streets, Urban Forestry/Urban Greening Research
Why street trees aren't the hazard the traffic engineer thinks they are,  Eric Dumbaugh Assistant Professor  Program Coordinator, Graduate Certificate in  Transportation Planning

13.8.16

Et prep-team

Under vores møde i foråret, med træernes borgmester og hans driftschef, foreslog jeg kommunen at etablere et eget prep-team, der rykker ud på byggepladser og beskytter/afgrænser træerne klart. Ideen bakkes fuldt op, af trækyndige.

Henstillinger til at passe på træerne, kan ikke stå alene. De nuværende er for vage, efterleves ikke altid, og der er ingen sanktioner ved skader på træer. Værst af alt, kan alvorlige skader på træerne være skjulte i årtier, før et stort træ pludselig vælter, som det skete ved den tragiske ulykke i Fælledparken. Der viste sig at være et vejanlægs-skadet træ. 

Kommunen må indse, at status quo ikke holder. Man må være villig til at erkende problemet, og til at finde alternative løsninger. Herunder billede fra KU på Øster Farimagsgade, hvor man lige nu anlægger ny forplads.


De hundrede år gamle kæmper er “beskyttelsesmarkerede” med let flytbare hegn og lidt plastikbånd. Mens man graver og støber direkte i drypzonen. Måske ved de ikke bedre. Men det gør kommunen, og der er ingen undskyldning for at vende det blinde øje til, længere.

Bilag: Udsnit af Banedanmarks instruktioner om gravearbejde nær træer. Og to slides fra Oliver Bühler fra KU, fra et bytræs seminar "Beskyttelse af træer i byggeprocessen".

Fra Banedanmarks "Folder til entreprenører".




11.8.16

Dialog, brev til Teknik- og Miljøforvaltningen

Ved vores møde i foråret, stillede jeg Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell og den øverst ansvarlige for driften Jon Pape, flere spørgsmål, og præsenterede dem for nogle konstruktive forslag. Det er der kommet svar på, som jeg endnu venter på at høre om jeg må offentliggøre. Her er Red Byens Træer's svar med opfølgende spørgsmål, i sin fulde udstrækning, afsendt i dag, d. 11 august 2016. 

****

Kære Jon,

Mange tak for svaret, i forlængelse af vores møde på Rådhuset 24 februar 2016. Da der kom en sommerferie imellem, har jeg ventet med at skrive til nu, i håbet om at alle nu er hjemme igen. Jeg har flere spørgsmål og kommentarer til dit svar, som jeg tager fra en ende af:

1.
Først vil jeg høre om jeg må offentliggøre dit svar og de vedhæftede dokumenter, så alle i gruppen kan læse med?

2. Beskyttelse af træer i anlægsprojekter, et prep-team.
Det er dybt beskæmmende at I ikke anerkender situationens alvor. Det er ikke gjort med henstillinger.

I din forvaltnings egne kommentarer til lokalplaner står der igen og igen (i et åbenlyst copy/paste) at træer “bør” beskyttes og at det “anbefales” at man viser hensyn (vedhæftet to bilag som eksempel). Formuleringerne er vage, og beskyttelsen af træerne i de forskellige projekter til åben fortolkning hos den enkelte entreprenør. Oftest ved entreprenørerne f.eks. slet ikke hvor skadeligt det er, når rodzonen overlæsses med tunge redskaber, selv kortvarigt. De bruger utilstrækkelige/let flytbare hegn osv.

Eksempel: Så sent som i dag har jeg passeret et anlægsprojekt på forpladsen til KU ved Øster Farimagsgade 5, hvor man har gravet dybt i rodzonen på adskillige flere hundrede år gamle træer. Det ved du godt hvad betyder: træerne bliver til risikotræer, og ender med at blive fældet. Det kunne have været forhindret, hvis kommunen havde haft et prep-team ude først. Uerstattelige træer tabt, igen.

Hvorfor ikke lave en prøveordning med et prep/beskyttelses team? Ideen bakkes enstemmigt op af trækyndige. I har kapaciteten, og her er det oplagt at bruge de dygtige folk på Københavns Universitet, der også har været med til at udarbejde din vedhæftede evaluering. De holder foredrag om netop de skader, træer udsættes for i bygge- og anlægsfaser, og ved præcis hvad der skal til for at forhindre dem. Lyt nu til dem.

3. Saltværn.
At værnene beskytter minimalt er *ikke* det, der står i undersøgelsen fra 2006, som du har vedhæftet. Det er en uforståelig fortolkning. Der står netop, at de træer der har været beskyttet i observationsperioden, har været på stærkt saltede strækninger. De træer har klaret sig lige så godt som ubeskyttede træer på *meget lidt saltede* strækninger. Ergo virker saltværn, og det står også formuleret meget klart.

CItat fra undersøgelsen, side 40:

“Da saltbeskyttelse anvendes de steder, hvor saltpåvirkningen formodes at være størst, så viser resultatet derfor, at beskyttelsen virker, da træer med saltbeskyttelse opnår vækstresultater svarende til træer uden saltbeskyttelse, der må formodes at være på mindre belastede lokaliteter. Skadelige virkninger af vejsalt på trævækst er yderst veldokumenteret.”

En anden interessant detalje er det eksempel man har fremhævet (igen: i 2006), med kejserlind rækken i plantekummer, på Blegdamsvej. Da undersøgelsen er ti år gammel, kan vi nu se hvordan det er gået træerne: de dør på stribe. Det er tilfældigvis lige rundt om hjørnet fra hvor jeg bor, jeg passerer dem dagligt, og alle er i en tragisk dødskamp, enten stærkt svækkede eller døde af saltskader og utilstrækkelige vækstforhold.

Det er *ikke* gjort med at sikre med kummer, mod “sivesalt”, gadesalterne sprøjter det ud i en stor bue, så saltet lander direkte i kummerne, hvor det endda ikke engang kan slippe ud igen. Kun ned i jorden, hvor det slår rødderne ihjel.

4. Kaliumformiat, overslag på delvis udskiftning.
Er der lavet en beregning på, hvad det vil koste at implementere kaliumformiat *kun* på cykelstierne? Det er oftest på de strækninger, hvor træerne står. Som en bonus ville det også være meget mere cykelvenligt, da salt tærer og ødelægger cykler. Der må være tale om en betydeligt mindre investering end det angivede. Ikke mindst da det i forvejen er forskellige maskiner der bruges, til hhv. veje og stier. Kaliumformiat på alle cykelstier ville også løse problemet på de grønne ruter, som der bliver stadig flere af. Og hvor naturen uværgerligt vil gå ud, hvis man fortsætter med at salte.

5. Træhulsriste.
Det er klart at det ikke giver mening at lægge en træhulsrist på allerede komprimeret jord. Men ved anlæg af nye træer, er jorden jo ikke komprimeret. Ved allerede anlagte, yngre træer, der kæmper med det problem, er det en mulighed at dekomprimere jorden. Det findes der dygtige folk, der gør professionelt. Kommunen må være villig til at lære på det her punkt, og søge alternative løsninger på det øgede pres, på byens træer og deres rødder.

En anden væsentlig funktion ristene har, i de byer hvor man bruger dem (også om de gamle træer), er at de kan påmonteres trafikværn. Det er livsvigtigt for træer ud til stærkt befærdede gader og veje. Også til forebyggelse af parkeringsskader (vedhæftet flere eksempler fra Paris, hvor man helt tydeligt erkender problemet).

Det går simpelthen ikke med mere af det samme. Det er bare ikke godt nok, det bliver I nødt til at erkende. Jeg håber at vi kan finde nogle bedre løsninger for vores dejlige og uundværlige bytræer, og står til jeres fulde rådighed med input, inspiration og konstruktive ideer.

med venlig hilsen
Sandra Høj
Red Byens Træer

CC/ Morten Kabell

Vedhæftede bilag:









11.7.16

Alarm i Sydhavnen

Ny alarm, denne gang i Sydhavnen. Hvor man åbenbart ikke kan lave en sikker skolevej uden at fælde 34 store træer. Samme crew der står bag den planlagte massakre i Møllegade, på Nørrebro (15 stk). 

I andre storbyer bruger man træerne konstruktivt, til at dæmpe farten og skabe tryghed for gående og cyklister. I København skal alt bare kværnes og så den klassiske: "bare rolig, vi genplanter." At træerne efterfølgende så ikke overlever, det taler vi ikke om. Vel? 

ARGH!


Opdatering:
Her er et par links til projektet (det må være det?)
Træregnskab (kan ikke være opdateret, da de fælder flere og genplanter færre)

 

3.7.16

Truede træer på Christiansborg Slotsplads

De klodsede granitsten der lige nu beskytter Christiansborg, skal udskiftes med en anden facon. I den forbindelse har man valgt at fjerne den smukke belægning på Christiansborg Slotsplads. De gamle brosten må vige for lys granit, og det samme må pladsens 10 store træer altså også. Igen beroliges vi med, at de træer man fjerner, vil genopstå på den anden side. Langs kanalen, hvor der engang voksede træer. “Vi genplanter.” Jo, tak.

Ubegribeligt, at man ikke har instrueret arkitekterne i, at tænke træerne ind. Hvor svært kan det være? 




20.6.16

Kalder alle rejsende!

Vi er jo et rejselystent folkefærd, og det er højsæson. Tag endelig fotos af gode beskyttelses løsninger for gadetræer, som I ser på jeres vej. Til vores store inspirationskatalog.

Og god ferie. : )

Fotos herunder, fra Diana Jensen, fra Kiev.


Det kunne være godt med noget input fra trækyndige. Er det her rent design, eller er det en god løsning for træet?

Og herunder Søren Have, i San Francisco.



10.6.16

Et inspirationskatalog

I anledning af Københavns nye træpolitik, vil vi opbygge et inspirationskatalog til vores politikere. Her kan de orientere sig om andre byers løsninger, til beskyttelse og bevarelse af gadetræer. Og gerne sætte midlerne af, til at matche dem. Vi lægger ud med en stribe fra Paris, taget i april og august:

De nye træer:
Nye træer får k æ m p e afskærmede bede, med vild natur. Der skiltes, orienteres og formanes: her skal passes meget på, et træ skal gro. Når det har fået rodfæste, fjernes rammen, og der lægges rist på for beskyttelse af rodzonen, så de unge rødder ikke dør i komprimeret jord. Og der sættes selvfølgelig gitter op om stammen. 




 Et fint, vildt bed til et nyplantet træ. Paris i august udgaven.


 Først anlægges det store bed, og der skærmes af. Så plantes træet, og der skiltes. Paris i april.


Når træet har fået rodfæste, fjernes hegnet. Paris i april.


Så får fortorvet lidt plads tilbage, der lægges en rist i rodzonen, og sættes gitter op til beskyttelse af stammen og den sårbare unge bark. Paris i april.


Spritnyt set up. Paris i april.

De voksne træer:
De voksne træer får også beskyttelse, mod trafik og parkerede biler. Smukke, svungne jern installationer, der indimellem tager nogle hug, der ellers ville have kostet træet uoprettelig skade.


Her har risten ikke kun den funktion at den aflaster rodzonen, den bruges også til at montere parkerings- og trafikværnet.

  
Hvert andet træ har en afskærmning, og bilerne holder som man kan se så tæt på som de kan. Uden jern, havde biler uundgåeligt skrabet træerne og de var blevet ramt af bildøre m.m.

  
Genial ramme, der tillader at man monterer bilværn, uden at grave i rodzonen.

  
En anden model, der her har reddet et stort platantræ.

Vejarbejde: 


Det er ikke til fortolkning hvor man må grave og aflæsse tunge sten og maskiner. Klare og respekterede grænser!

I Paris behandles træerne retteligt som en del af infrastrukturen. Som en investering, og med stor respekt. Det her, er hvad der skal til, for at udsatte gadetræer kan overleve og trives. Intet mindre.

Rigtig god weekend.

6.6.16

“Bare rolig, vi genplanter”

“Bare rolig, vi genplanter.” Blåstemplet der hives frem, hver gang man fælder store, raske gadetræer i København. Typisk fordi de er lettere at fælde end at tænke ind, eller fordi en bygherre har hede planer for grunden (host: Carlsberg). Kommunen gør det selv, se bare de 15 store fældningstruede træer i Møllegade.

Det kronedække man fjerner, kommer ikke igen i vores levetid. I mange tilfælde vil de træer man fjerner fra byrummet, være væk for evigt, for nye træer har nær umulige vækstbetingelser i den moderne byjord. Derfor er den gennemsnitlige levealder for nyplantede gadetræer, kun 7 år. En af de store udfordringer, er trængsel. Jorden stampes så hårdt at rødderne ikke kan nå at etablere sig, før de går ud. Der graves konstant omkring dem, og pladsen skal deles med kabler, fibre og rør. Træerne i byen nyder ingen beskyttelse mod trafik og almindelig tankeløs adfærd, barken skades og sårene svækker træet, der bliver modtagelig for svamp og råd. Og endelig saltes de ihjel.

Ved søerne på Nørrebro har et ungt træ kæmpet en ulige kamp siden 2014. Uden afskærmning af den lille rodzone, og uden den fjerneste beskyttelse af stammen. Det har overlevet henkastede cykler og hensynsløst ophængte valgplakater men en vild gadefest blev dets endeligt. Kommunen har oplyst at de lader det stå, til det går ud.

To år, overlevede det på gaden. 

Google streetview skud fra 2014, af det lille nyplantede træ.



Og så smider man sin cykel op af et såret træ?! Respektløst.


En ubeskyttet investering. Hul i træet. Hul i hovedet.


1.6.16

Omtale af Klatreskoven


Politiske modstandere af fældningen, har gode pointer, der til fulde afspejler den frustration vi borgere føler. Hvem tilgodeser vores repræsentanter, med den her beslutning?

En af dem, der valgte Carlsbergs interesser, mener ikke at det er et problem, da man jo genplanter. 

Der findes altså stadig beslutningstagere, som ikke kender den forventede levealder, på et nyplantet træ i bymiljøet? Det er 7 år. 

http://www.licitationen.dk/article/view/271542/klatreskov_ma_lade_livet_for_nybyggeri


Links:

30.5.16

Klatreskoven opdatering

Dispensationen givet med seks stemmer for - ACV - og fem imod (ØBF).

Det vil sige: tilladelse til fældning af en hel byskov, givet af følgende partier:
Socialdemokratiet, Konservative og Venstre.
Imod: Enhedslisten, Radikale og SF.

En katastrofe for København.

Bevar Klatreskoven på Carlsberg. Vi kan nå det endnu. (TIL POLITISK VEDTAGELSE I DAG)

I en spritny pressemeddelse fra kommunen, fremgår det at der stadig er mulighed for, at afvise ønsket om dispensation til fældning af Klatreskoven på Carlsberg grunden. I forvejen har de fået dispensation til at fælde 27 bevaringsværdige træer, men nu mener kommunen altså at grænsen er nået. 

Morten Kabell siger:
"..det nytter ikke noget, at Carlsberg bliver ved med at gå på strandhugst blandt Københavns træer for at få plads til nye indtægtskilder. I stedet burde Carlsberg tænke et så værdifuldt område for mange ind i deres arkitektur, så Klatreskoven fortsat kunne trække besøgende til området og vække glæde for mange."

Hermed en bøn til alle vores politikere, om at bevare Klatreskoven!


Carlsbergs nymassakrerede allé, juli 2015.

Link til kommunens PR meddelelse: her.


12.5.16

Katastrofe afværget

Så er der nyt i planen for udvidelsen af Statens Naturhistoriske Museum, på hjørnet af Øster Farimagsgade og Sølvgade. Rigtig mange borgere og lokale virksomheder nåede i sidste øjeblik at afgive høringssvar, med fokus på bevarelsen af den frodige forplads, og det har gjort en kæmpe forskel. 

Hvor det oprindelige udkast til forpladsen, var en flad, afgrønnet omgang, er der i den vedtagne lokalplan nu klare instrukser om at 5 ud af 7 bunkere skal tænkes ind i projektet, sammen med de gamle træer. Ved at bevare bunkerne, skåner man også træerne, hvis rødder er filtret ind i fundamentet. 

I materialet der nu er offentliggjort, og tilgængeligt online som pdf fil, kan man på side 14 læse om forpladsen. Der står blandt andet:

* De eksisterende træer skal bevares. 
* Hjørneafgrænsningen skal fortsat bestå af træer. 
* De eksisterende bunkere ved Sølvgade skal, med undtagelse af bunker 60 og 61, bevares. 

--------------------------------------------------------------- 

Så godt kæmpet, København! 


Udkastet til den barberede forplads, der fik alle alarmer til at ringe.



 Pladsen som den ser ud nu, i sommerhalvåret.


Udsnit af side 14, i den vedtagne lokalplan nr. 532, for Statens Naturhistoriske Museum. 


Udsnit af tegning 3, i den vedtagne lokalplan nr. 532, for Statens Naturhistoriske Museum.

Links: