16.9.17

0 kr. Igen.

Vores borgerrepræsentanter for København har netop fordelt 3,7 milliarder kroner i budgettet for 2018. Og hvor meget blev der sat af, til byens plagede vejtræer? 0 kr. Igen.

Alle partier går ind til budgetforhandlingerne, med deres mærkesager. Om det er cykler, parkering, erhverv, ældre eller børn. De glemmer fuldstændig, at det vi alle har tilfælles, er byens natur. Og de svigter deres opgave, med uoverskuelige konsekvenser for byens grønne infrastruktur. Et svigt der rækker langt ind, i de næste mange generationer.

Der mangler ressourcer til et bedre opsyn med vejtræerne. Flere hænder og øjne. Træerne skal kortlægges. Der skal investeres i mere af det alternative tø-middel kaliumformiat, før saltet slår alle vores vejtræer ihjel. Leveforhold for eksisterende træer skal udbedres (der er både vilje og vej, men ingen midler), og de ældste, mest plagede træer har akut brug for ekstra pleje. Udsatte vejtræer skal beskyttes, som man ser det i andre storbyer. Listen er lang.

Men vejtræerne og byens eksisterende natur er trods en ny træpolitik, stadig usynlig i budgetterne. Ikke engang de allermest nødvendige tiltag, sættes der midler af til. Heriblandt søernes plagede kastanjetræer, der endnu engang blev sprunget over, trods det at situationen nu er så kritisk, at den er uforsvarlig at ignorere (den tager vi lige i et særskilt kapitel).

I den “grønne” del af budgettet fremgår det, at der alene til renhold, festhåndtering og pæne toiletter, er sat over 40 millioner kr ekstra af. Renhold trumfer byens træer og bynatur i en grad, så man sætter gartnerne (!) til at rydde op i indre by. De fjernes simpelthen fra opgaven, de er uddannet i og ansat til. Til gengæld flytter man så ledige renholdsfolk over i naturplejen. Hvor de her kan foretage uoprettelige ødelæggelser, fordi de ikke har det faglige fundament. Sådan prioriterer man i vores by.

Kan vi ikke blive enige om, at udbede os en stramning her, af vores nye borgerrepræsentation i 2018?


Den "grønne" del.

Links:

13.9.17

Gode nyheder, forklædt som dårlige

I går kunne vi læse i Politiken, at vores by bruger Assistensen som skraldespand. I dag tager Nørrebro Nordvest Bladet sagen op, og bider sig fast med de vigtige spørgsmål. I aften er det i Lorry TV. Der kæmpes for og skrives om naturen på Amager Fælled og "grøn" er langsomt ved at blive mere end blot en metafor, for renhold og sparepærer.

Den gode nyhed er, at medierne taler om bynaturen og byens træer, som aldrig før. Vi skal ikke ret mange år tilbage, før at det var en utopi. Der er sket så meget, og det er altsammen fordi borgerne er vågnet op, og siger stop nu. Vi har brug for vores bynatur. Og den har brug for os.

Godt kæmpet, Københavnere.

Her er en hilsen fra Assistensen.




Link:

12.9.17

Skraldedepot på Assistensen?!

Man orker det næsten ikke, vi trænger til gode trænyheder. Men der sker ting på Assistens Kirkegården, som vi lige må tale om. Kommunen har i en længere periode brugt et hjørne af byens oase, som skraldestation. Et sted hvor mindre biler læsser skrald af, og kæmpe lastvogne afhenter det i containere.

Det skaber en voldsom og meget tung trafik, som kirkegården og dens alleer slet ikke er bygget til, og som allerede har kostet alvorlige skader på de gamle træer. Både med barkskader, afrevne grene og massivt pres på rødderne. 

Miljøpunkt Nørrebro og Danmarks Naturfredningsforening København har anmeldt kommunen til fredningsstyrelsen, så ulykkerne er midlertidigt bremsede, men kommunen søger nu dispensation til at drive skraldedepot fremover, da det er tættere på, end de alternativer de kan komme op med. Man tror simpelthen, at det er løgn. At bruge en kirkegård og byens dejligste oase, til skraldedepot? Nu stopper det bare!

Politiken er på sagen: link.

http://politiken.dk/indland/kobenhavn/art6098978/K%C3%B8benhavn-anmeldt-for-at-bruge-en-del-af-Assistens-ulovligt

8.9.17

Salt vs kaliumformiat

Op til kommunalvalget i november, kommer vi til at sætte fokus på vores pinte vejtræer, og herunder ikke mindst den dræbende brug af salt. Salt er gift for alle levende organismer og skaderne er veldokumenterede: salten ophober sig i jorden og udtørrer rødderne, så træerne får stress, bliver deforme og i værste fald går ud. Der findes et skånsomt alternativ til salt, der hedder kaliumformiat. Det er på den korte bane præcis dobbelt så dyrt som salt, men på lang sigt en investering der tjener sig hjem. Spørgsmålet er, om vi vil have træer langs gader og veje, eller ej? Hvis vi vil, så skal saltningen langs vejtræerne stoppes lige nu. Det skal ganske enkelt prioriteres politisk.

I andre storbyer i verden, er man for længst gået helt bort fra salt, i Berlin vanker der endda bøde, hvis en grundejer salter. Så alvorligt er det. I København slår man derimod træerne systematisk ihjel, af rene sparehensyn. Ved søerne i indre by, er forskellen på de to midler slående. Her har man (kun) i den ene side, forsøgsvis brugt kaliumformiat siden 2010. Et vedhæftet kort over ruten afslører et lille overspring, der tydeligt lader sig aflæse på de uheldige træer. Gæt selv, hvilke på billederne herunder, der udsættes for salt.

Man kan også bare gå en tur gennem byen, og aflæse skaderne i de afsvedne blade, døde dele og forkrøblede kroner. Så ødelæggende er salt. Det er dyrt at spare.


Gæt selv hvor saltvognen slår en krølle...

Her er skåneruten for søerne, indtegnet med rødt:


Og tættere på den afslørende krølle, hvor skånevognen springer over.


Her er træerne set fra en anden vinkel. Det yderste er endda mere afsvedet på saltsiden. Det råber til himlen. Ligesom fotografen, i skydende stund.


Søernes to sider. De usaltede øverst.



Stærkt pinte hestekastanjer. Sårbare pga. belægning og komprimeret jord tilsat dødsstødet med salt.

Det er absolut muligt at vælge kaliumformiat til på flere ruter. Som eks. cykelstier, der typisk støder op til træerne. Ingen forlanger at kommunen til de anslåede 50 millioner skifter alt ud på én gang. Men at fortsætte saltningen af vores vejtræer, vil koste dem livet. Så enkelt er det.

Links:
Kort og korrespondance om emnet med kommunens ansvarlige for bl.a. træerne, serviceområdechef i Byens Drift, Jon Pape, findes her.
Om saltning af træer:
I Videnskab: "To års vild saltning har slået træerne ihjel" (ældre men stadig relevant art.)
Københavns Universitet, Rådgivning om salt (flere links)

6.9.17

Bilag, Korrespondance med kommunen om salt vs. kaliumformiat

Forespørgsel sidste vinter, afs. 6 januar 2017, til Jon Pape, Serviceområdechef i Byens Drift.

*******************************

Kære Jon,

Her er en lille hilsen fra den træ-bekymrede. Jeg har to spørgsmål.

Det ene:
Er det saltskånsomme alternativ, som Morten Kabell sagde at der var budgetteret med, nu er blevet indfaset i de grønne områder? Jeg kunne forstå på dig, at det ikke var sket sidste år.

Det andet:
Bruges der salt på cykelstien langs indersiden af søerne på Østerbro og Nørrebro (den der deles med fodgængere)? Er usikker på om det område tæller som "grønt".

Som du jo ved, er de store kastanjetræer plagede af minermøl, og nu har de også fået asfalt og så meget mere trafik. Salt vil fremskynde de gamle kæmpers død, med alt for høj fart. Jeg håber at de ikke også udsættes for salt, og hvis de gør, at I hurtigt overvejer at stoppe.

En rigtig god dag til dig, fra
Sandra
Red Byens Træer

*********************************
Svar 6 januar 2017

Kære Sandra.

Rart at høre fra dig – og gode spørgsmål. Før jeg svarer vil jeg være HELT sikker, så jeg tjekker lige hos vores vinterfolk og vender hurtigt tilbage til dig.

Og rigtig god dag til dig!

Med venlig hilsen Jon

*********************************
Svar 19 januar 2017

Kære Sandra

Jeg har nu talt med vinterfolkene, og jeg kan fortælle dig, at vi sammen med Københavns Universitet har kørt et forsøg med kaliumformiat på cykelstien langs søerne og Øster Allé. Forsøget er nu afsluttet, men vi har besluttet at fortsætte med at bruge kaliumformiat på begge strækninger i vintersæsonen 2017-2018, som slutter i april 2018. Det er endnu ikke besluttet, hvilket vinterbekæmpelsesmiddel vi skal bruge her i næste vintersæson. Jeg har vedhæftet et kort fra Vintertjenesten, som viser ruten (Øster Allé-ruten).

Jeg er glad for også at kunne fortælle dig, at vi har fået tilført midler, så vi kan bruge kaliumformiat på udvalgte strækninger, der har særlig interesse i forhold til naturbeskyttelse. Det drejer sig om en strækning på Vestvolden og Damhusengen og en strækning i Valbyparken og Vigerslevparken. Jeg har også vedhæftet to kort, der viser disse ruter (A17-ruten og A19 ruten). Endelig er der planlagt en helt ny rute, hvor vi vil bruge kaliumformiat, og som dækker flere forskellige steder i byen. Det gælder Israels Plads ved overløbsbassinet, Langelinje langs Churchillparken, nogle strækninger gennem flere parker og cykelstien på Amager Fælled fra Ørestads Boulevard til Artillerivej. Kortet over denne rute er endnu ikke færdigt og derfor ikke vedhæftet. For en god ordens skyld vil jeg tilføje, at vi slet ikke bruger salt på grusstier i parker og naturområder.

Vi mangler stadig at få det særlige udstyr leveret, som vi skal bruge for at sprede kaliumformiat i stedet for salt. Vi forventer at få udstyret sidst i januar i år. Vi forventer at kunne starte vinterbekæmpelsen med kaliumformiat på de omtalte strækninger midt i februar i år.

Der er desværre ikke penge til at bruge kaliumformiat alle de steder, vi kunne tænke os. Vi har derfor prioriteret naturværdierne. Det betyder, at vi desværre ikke kan love, at vi kan bruge kaliumformiat i næste vintersæson langs søerne, hvor kastanjerne – som du skriver – er meget udsatte, blandt andet på grund af salt.

Med venlig hilsen
Jon

**************************************
(mildt forvirrende svar, men så blev det forår og problemet blev mindre presserende)

Afsendt 18 august 2017

Kære Jon,

Jeg fik dit svar omkring salt, og har ventet med at fremlægge problematikken til denne sæson, så vi kan følge en hel sæson fra start.

Men jeg har meget svært ved at tyde dit svar. Du siger at I har kørt forsøg med kaliumformiat langs søerne, med KU sidste år? Men samtidig at I ikke har maskinerne endnu?

Må gå ud fra at maskinerne nu er i hus.

Har jeg forstået det ret, at kastanjetrærne altså har været skånet for salt i én vinter? Som var sidste? Og at de skånes én vinter mere (den kommende)? Eller er det slut nu?

Alle kastanjer langs søerne har været så flotte i år, de har været tydeligt mindre angrebne af minérmøl, med undtagelse af dem der står så yderligt, at de får salt fra de andre tjenester. De er til gengæld helt brune. Der er en soleklar sammenhæng mellem salt og hvor meget møllene kan gøre af skade.

Endelig vil jeg spørge dig, hvad det ville koste at bruge kaliumformiat rundt om søerne, som I altså snart vælger fra? Det vil vi i Red Byens Træer meget gerne være med til at kæmpe for, at I får budget til.

mange hilsner fra
Sandra
Red Byens Træer

******************************
Svar fra Jon Pape, 5 september 2017

Kære Sandra

Mit tidligere svar omhandlede både vores vinterindsats omkring søerne og så den udvidelse af opgaven, der betyder, at vi også er begyndt at køre med det alternative tømiddel i andre grønne områder. Det var materiellet til denne del af opgaven, jeg refererede til. Det skulle meget gerne være på plads til den kommende sæsonopstart

Ang. dine spørgsmål vedr. søerne, så har vi siden starten af 2010 kørt med kaliumformiat på Svineryggen, Peblinge og Sortedam Dosseringen på cykel/gangstien. Jeg regner bestemt med, at vi også de kommende år vil køre med et alternativt tømiddel her.

Vintertjenesten oplyser, at det koster ca. 140.000 kroner i alt at køre med kaliumformiat inde ved søerne – altså på Svineryggen, Peblinge og Sortedams Dosseringen på en gennemsnitssæson.

Tidligere beregninger viser, at kørsel med traktor med salt koster 10 kr. pr m2 pr. sæson (gennemsnitsvinter på 50 udkald) og kørsel med kaliumformiat koster 20 kr. pr. m2 – også ved en gennemsnitsvinter. Dvs. at en hård vinter vil medføre at salt koster 20 kr. m2 og kaliumformiat koster tilsvarende 40 kr. pr. m2. Ovenstående strækning er på ca. 7.000 m2.

Jeg takker for din henvendelse og håber, du har fået svar på dine spørgsmål.

Med venlig hilsen


Jon Pape
Serviceområdechef
Byens Drift

***********************************

Vedhæftede kort:






4.9.17

Vejtræer, kommunens stedbørn.

Hvis man undrer sig over hvorfor Københavns vejtræer er så udpinte og deforme, så er her en meget godt eksempel på hvorfor. Denne gang er det Hofor, der er i gang på Frederiksborggade.

Det fremgår med al ønskelig tydelighed, at der ved anlægsarbejde stadig, trods indtrængende bønner, hverken stilles betingelser eller føres tilsyn med byens vejtræer. Hvis skader overhovedet opdages, kan de tage op til 6 uger at udbedre, og det har absolut ingen konsekvens

Det kan simpelthen ikke passe, at en by med et milliard overskud, ikke kan finde ud af at passe bedre på sine vejtræer. Uacceptabelt!




12.8.17

Nørrebros Runddel opdatering

Så blev de unge træer der var gået ud, endelig fældede på Nørrebros Runddel. Dem, der under renovering af pladsen skulle have erstattet alle de gamle i en klassisk kvadratisk-praktisk-god øvelse, som tager så mange af byens gamle træer. Selvom de gamle lindetræer efterfølgende blev alt for voldsomt beskårede, så står de endnu, og spreder glæde og liv. 

Tak til de borgere der fik gjort opmærksom på den forestående katastrofe (med to dages varsel!), og tak til alle jer der lavede støj og delte nødråbet. Og ikke mindst en stor tak til træernes borgmester Morten Kabell, for at følge med på vores side, og reagere så prompte på borgernes nødråb. Uden den indgriben havde pladsen været død i dag. 

11.8.17

Børn og træer, Genplant Planeten

Et borger tip: Tilbud til landets skolebørn, Genplant Planeten. Børn får mulighed for at plante deres eget træ, og følge dets opvækst. Man bliver så glad!

Hvis du har børn eller arbejder med dem, så kig her. Der er 100 træer pr. klasse, og lige nu 29.800 træer tilbage. Først til mølle, og senest 1 september 2017.




3.8.17

Et mirakel

Ved en mirakuløs indsats er Den Onde Regning nu betalt. Borgerne stod sammen endnu engang, i et råb om politisk fokus på gamle træer, på privat grund. Efter en imponerende borgerindsats, viste Miljøpunkt Nørrebro sig på banen og tilbød at betale restancen.

Kampen stod om en gammel platan på privat grund, i en baggård på Nørrebro. Områdets sidste gårdtræ i sin kaliber. Et træ under hvilket børnene legede, og i hvis skygge børnehavens børn i første sals højde, sov deres eftermiddagssøvn. Et træ i den størrelse, i et så luftforurenet område, opfanger med sine blade partikler der er livsfarlige at indånde. Dem blev ikke mindst børnene beskyttede mod. Det filter har man nu fjernet.


Og hvorfor? Der er ingen gyldig grund. At rødderne søgte mod de utætte kloakrør, kunne forhindres med en strømpeforing. Den løsning lå allerede klar den dag, de havde påbegyndt den unødvendige fældning. Kommunen var endda med på telefonen, og kunne blankt afvise at man havde anbefalet den løsning. Men en afbrydelse af fældningen kunne kun komme på tale, hvis vi hæftede for forsinkelsen. Vi købte dem altså dyrebar tid, til at træffe den rette beslutning. Men hverken tid eller løsning interesserede FH Management, der stod med den endelige afgørelse.

Hvem er FH Management? De opererer efter eget udsagn på vegne af en række formuende familier og fonde, og har opkøbt og administreret ejendomme for 1,8 milliarder kroner. Det er mennesker der ikke selv bor i området, og som ikke føler et hverken socialt eller samfundsmæssigt ansvar. Og som vores kommune ikke stiller nogen krav til, i deres omgang med byens grønne infrastruktur. Det er et demokratisk problem.


Den gamle platan, der af uforståelige grunde hverken var udpeget som bevaringsværdig eller indskrevet i lokalplanen, er nu fældet. Men løftet er, at den skal hjælpe byens resterende træer på privat grund. Vi vil sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Miljøpunkt Nørrebro, bede kommunen om et møde, hvor vi vil belyse problemet og insistere på, at de gamle træer som et minimum skrives ind i lokalplanerne som bevaringsværdig beplantning. Og vi skal have uddybet hvorfor man ikke kan gøre som på eks. Frederiksberg og i Gentofte, der i modsætning til København formår at beskytte de gamle privatejede træer.

En kæmpe tak til alle, der hjalp til med Den Onde Regning. Her er som lovet æresbeviset, og en liste over bidrag. Vil man gerne have sit navn på som bidragsyder, så bare skriv, så bliver det rettet her i blogudgaven og for eftertiden.

Æresbeviset, Den Onde Regning.  


Skærmdump/teknisk udfordret, så sidste 2 cm mangler i billedet.

Bidrag til Den Onde Regning, for udsættelse af unødvendig fældning af den gamle platan:

1. 400 kr
2. 50 kr
3. 250 kr
4. 100 kr
5. 500 kr
6. 250 kr
7. 150 kr
8. 200 kr
9. 250 kr
10. 200 kr
11. 300 kr
12. 100 kr
13. 100 kr
14. 500 kr
15. 100 kr
16. 50 kr
17. 100 kr
18. 100 kr
19. 200 kr
20. 100 kr
21. 200 kr
22. 150 kr
23. 150 kr
24. 50 kr
25. 250 kr
26. 100 kr
27. 500 kr
28. 100 kr
29. 500 kr
30. 200 kr
31. 200 kr
32. 100 kr
33. 200 kr
34. 200 kr
35. 200 kr
36. 333 kr
37. 259,71 kr
38. 1000 kr
=8692,71

regning 8692,71

Tidligere indlæg om kampen for den gamle platan:

30.7.17

Kom så, København!

Delt af en borger. Kom så, København. Ind i kampen!

25.7.17

En ulden proces, opfølgning på Christiansborg Slotsplads

Mens man i skrivende stund demonterer et stykke af nationens kulturarv, den historiske belægning på Christiansborg Slotsplads, de to grønne øer og 10 store træer, presser spørgsmålet sig på: hvem er ansvarlig for det her? Det har vi som borgere brug for og krav på at vide.

Nu begynder der at tegne sig et billede, af en meget ulden proces.

I december 2015 skriver Berlingske, at formanden for Folketinget Pia Kjærsgaard, presser på for at få en permanent løsning på terrorbeskyttelsen af Christiansborg. Forslaget fra den kant, er en over 1 meter høj betonmur, der skal omkranse slotspladsen. Et forslag afvist af både politi og kommune. Kommunens forvaltning anbefaler derimod:

»Den midlertidige løsning med kampesten erstattes af en kombination af pullerter/steler, bænke eller kortere murstykker med udgangspunkt i Slotspladsens nuværende udformning og belægning«.

Den åbenlyse løsning. Men Folketingets Præsidium vender tilbage med den nuværende plan, og ifølge et medlem af Teknik- og Miljøudvalget beordres de til at godkende den "Vi fik en regelret besked fra Folketingets Præsidium, som vi ikke kunne gøre andet ved end at acceptere". Folketingets Præsidium er højeste magt, og kan ikke modsiges på dette punkt.



Her bør en journalist stille det åbenlyse spørgsmål, om Præsidiet ikke har overskredet sine beføjelser, i denne sag? Byens arktitektoniske og logistiske løsninger træffes på helt andre planer, af fagfolk og i god demokratisk orden.

Designet af pladsen er ikke et spørgsmål om bedre sikkerhed, men alene om æstetik. Om det er den rette løsning at rive den historiske belægning op og omlægge hele pladsen, med tabet af ti store Københavner træer til følge, burde være lagt ud til diskussion.

Som borgere bliver vi nødt til, at have det her belyst.

Links:
Tidligere indlæg om Slotspladsen, Undskyld, København
 

24.7.17

Undskyld, København

I dette øjeblik fældes alle de gamle træer på Christiansborg Slotsplads. Det sker ikke for at lave en bedre, men en “pænere” sikring end den bestående. Thorvald Jørgensens ikoniske, stråleformede belægning, pilles op og erstattes af lige linjer i grå granit. Øerne med de store trægrupper (og den lille gris), udgår. De rustikke klippestykker udskiftes med lysegrå kugler. Og GHB Landskabsarkitekter har også inkluderet fodgænger hellen, med de store træer, og de to på modsatte hjørne. I alt fældes 10 store træer, der kunne være tænkt ind. Og som i sig selv udgjorde en fantastisk beskyttelse.

Det er folketingets projekt, anført af præsidiet, som vores borgerrepræsentation har godkendt uden at betinge, at de eksisterende træer blev tænkt ind. I stedet “erstattes” vores tabte træer med 12 nye, for at genskabe den gamle trærække langs kanalen.

For hvert gammelt træ der fældes i København, udviskes en smule af byens historie. De sidste billeder viser Christiansborg og slotspladsen set gennem træer. Vi bliver den sidste generation i byens historie, der får den glæde. Undskyld, København.

Fotos: Historisk kontekst. Begrønningen af Slotspladsen gennem tiden.


Det Kongelige Bibliotek: Slotspladsen 1955 med store træer langs kanal og omkring og på selve pladsen.


Ukendt fotograf, slotspladsen under byggeriet i 1914.


Fra Wikipedia, pladsen som vi kender den (minus klippestykkerne).

Den nye plan.


Bemærk den barberede fodgænger helle til venstre. Det er den her:


De to store træer yderst til højre på hjørnet, fældes også.

 Tegninger over eksisterende plads vs. den nye, herunder:



De truede træer:


Og endelig et sidste perspektiv med træer. Vi bliver den sidste generation, der får den glæde.



Undskyld, København.

Link: 


Alle træer er ikoniske

Byens gamle træer får taletid i Berlingske, i anledning af kommunens projekt "ikoniske træer". Miljøpunkt Nørrebro har vist dem et helt fantastisk træ, på et hjørne kommunen gerne vil bygge på. De får også nævnt vores gamle platan, og problemet med den manglende beskyttelse på privat grund.

Og sætter de ord på hagen ved, at udpege en særlig ophøjet gruppe træer:

"Faren, ved at udpege nogle træer som ikoniske, er, at der så implicit også er en masse træer, der ikke er det, og dermed giver det nogen carte blanche til at fælde dem."

Omvendt bevisførelse, som en borger sagde. Vi skal passe på alle vores træer! Et vigtigt skridt er, at skrive dem ind i lokalplaner som bevaringsværdige. Dét gør en forskel.


link

Artiklen i Berlingske: her (link).
 

14.7.17

Et tab og en tak

I dag blev den fantastiske, stærke og levedygtige platan i gården mellem Søllerødgade og Nørrebrogade fældet. Det var veldokumenteret unødvendigt, da der lå et klart alternativ til fældningen, der havde kunnet redde det gamle træ. Vi købte dem endda helt bogstaveligt tid til at ombestemme sig. For 8700 kr. Men den dyrebare tid valgte grundejer Kaj Thougaard og hans investor FH Management altså, at ignorere.

To ting. Et: En tak. Tusind tak for den al hjælp der er strømmet ind. Det er jo mig der hæfter for Den Onde Regning personligt, og den byrde er blevet gjort 6200 kroner mindre. Det er jeg så taknemmelig for. 

To, et mål: Den gamle platans skæbne, og selve symbolet på den utilstrækkelige beskyttelse af byens træer, Den Onde Regning, kommer til at bane vejen for bedre beskyttelse af gamle træer på privat grund. Det bliver en kamp vi vil kæmpe, til den er vundet.

Den eneste politiker, der har involveret sig i den her sag, er Karen Melchior (og tusind tak for det). Ingen andre har reageret på vores nødråb. Det er da utroligt? Hvor er I henne? Når I en dag melder ind igen, må vi insistere på, at I som det første tager stilling til, hvordan vi forhindrer rovdriften på vores gamle bytræer. Der er ingen tid at spilde!



CC Morten Kabell Mette Annelie Rasmussen Tommy Petersen Karen Melchior Niko Grünfeld Alternativet København Lars Weiss Frank Jensen

Tidligere indlæg om den gamle platan:

11.7.17

Strømpeforing af kloak

I en baggård på Nørrebro har grundejer Kaj Thougaard og FH Management i denne uge valgt, at gennemføre en unødvendig fældning af et fantastisk, gammelt platantræ.

Kommunen har ikke anbefalet det, ønsker det ikke og har da slet ikke udstedt et påbud. Vi ved, at der findes en meget bedre løsning, der er holdbar og som kan skåne det gamle træ, nemlig strømpeforing. Vi har endda tilbudt at kæmpe for, at finansiere differencen med borgermidler. Hvorfor SKAL det træ fældes, når det ikke er nødvendigt?

8.7.17

Den gamle platan og den onde regning

De fleste er nok med, men for en god ordens skyld skæres den hermed i pap: sagen om den unødige fældning af den gamle platan på Nørrebro, er meget større end ét træ og én regning. Den er løftestang til en praksisændring, til bedre beskyttelse af byens gamle træer på privat grund.

Beslutningen om at betale for udsættelse af den unødvendige fældning, blev nok truffet på stedet, men den var ikke forhastet. Det var det eneste rigtige at gøre, med baggrund i:

1. Der findes et farbart alternativ, der kan løse problemet uden fældning. (Strømpeforing. Et hurtigt overslag fra en kloakmester viste, at det ikke var voldsomt meget dyrere end en fældning.)

2. Der var modstridende informationer på dagen, der indikerede at man havde misforstået kommunens holdning. (Fældning er hverken anbefalet, påbudt eller ønsket).

3. Træet stadig var levedygtigt, i tilfælde af at man valgte en anden kurs.

4. At grundejeren ikke ville tage stilling på stedet, men henviste til sine investorer FH Management.

At FH Management derpå valgte at overhøre den indtrængende bøn fra borgerne, og ignorerede den skånsomme løsning, med forslag om at finansiere differencen, udstiller et af byens største problemer for de gamle træer: at deres skæbne på privat grund alene er overladt til folk, der profiterer på at fælde dem.

Fakturaen er et æresbevis. Den er borgernes klare budskab til vores politikere om, at passe bedre på byens gamle træer. Så de kan fælde den gamle platan. Men dens skæbne skal være det eksempel, der hives frem igen og igen, til vi ser en ændring i praksis. Hvor gamle træer på privat grund beskyttes, og tegnes ind i lokalplanerne.

CC Morten Kabell, Mette Annellie Rasmussen, Tommy Petersen, Karen Melchior, Ninna Hedeager Olsen, Niko Grünfeld, Alternativet København, Lars Weiss, Frank Jensen.

(PS! Skriv handle i kommentarfeltet på de udeladte relevante politikere, så de kan tilføjes dette opråb)

Video skudt af en nabo på den forfærdelige dag, der viser hvor prægtig kronen var, og kan blive med tid igen.




Tidligere indlæg om den gamle platan, med de nyeste øverst:  


7.7.17

Opdatering på den gamle platan

I en baggård på Nørrebro, mellem Søllerødgade og Nørrebrogade, står et af områdets sidste store gårdtræer, en majestæt af en platan. For to uger siden ringede naboerne i panik, fordi man var begyndt at fælde det. Det forlød at kommunen havde påbudt det, men naboerne fandt hurtigt ud af, at det ikke var tilfældet. Kommunen havde hverken anbefalet eller påbudt fældning.

Årsagen angivet: at kloakrørene er utætte, og træets rødder søger ind i dem efter vand. Et problem vi hurtigt fandt ud af, kan løses uden at fælde det gamle træ. Jeg nåede derhen mens der stadig var tid til at redde det, og fik dem mirakuløst stoppet. Parkforvalteren som jeg havde i røret, bekræftede overfor træ teamet, at træet vel var beset af kommunen, men under ingen omstændigheder påbudt fældet.

Så dukkede grundejeren Kaj Thougaard op. Hans ord var “jeg ønsker ikke et politisk stormvejr”. Men eneste måde de ville indstille arbejdet på, var hvis jeg ville betale omkostningerne ved at vente. Som kunne løbe op i 10.000 kr. Det var dét, eller de gjorde arbejdet færdigt nu. Med en stadig levedygtig, prægtig platan foran mig, traf jeg beslutningen, og de indstillede arbejdet. Nu var der tid til, at vi sammen med borgere, kommune og investorer, kunne finde en bedre løsning, der lod det gamle træ stå. Parkforvalter og træ team vurderede at et hårdført træ som platan, sagtens kunne overleve i sin nuværende stand.

Beslutningen ligger hos investor, FH Management, som jeg blev henvist til. De er stærkt aktive i området, hvor de bygger nyt, tæt og til. Hver tomme repræsenterer en formue, og træer og bynatur betyder intet i det regnestykke. Investor forstod ikke den lokale modstand mod deres nybyggeri. De havde da vist godt naboskab ved at lave parkeringskælder? Men godt naboskab er mere end at tilføje. Nogen gange er det at bevare. De bad mig skrive, og fik prompte en forbøn (kan læses her).

Siden da har vi ventet og håbet. Men ikke engang et svar, var træet værd for dem. Det blev manden der skal fælde træet, der overbragte det triste budskab. Han ville vide hvor faktura skulle sendes hen. Pålydende 8700 kr.

Det her er en sag i kaliber med den store træflytning. Den, der viste vores politikere præcis hvor stærkt borgerne føler for byens træer. At de i yderste konsekvens er klar til, at betale for dem selv. Og så fulgte en træpolitik, og en helt ny politisk bevågenhed.

Men sagen her udstiller en tandløs træpolitik. På Frederiksberg dikterer samme, at et træ på privat grund over 25 år ikke må fældes uden politisk godkendelse. Det skal til! Vores eneste andet redskab i København er, at træerne tegnes ind som bevaringsværdig beplantning i lokalplanerne. Men selv her er de sjældent nævnt.

Om en uge fældes den gamle platan. Den må ikke dø forgæves. Lad det her blive vendepunktet, en opvågen til vores politikere. Hvis de ikke træder til lige nu, så bliver tabet for København enormt. Stram op! Beskyt de gamle træer, også på private grunde. Og skriv dem ind i lokalplanerne.

Regnskabet:
Det var mig alene, der traf beslutningen. Der var ingen tid til at konferere med nogen, og høre om andre i værste fald ville spæde til. Det kommer ligesom den store træflytning ikke til at ske igen, men det skulle til. Ethvert bidrag til den onde regning, for at udsætte fældningen, modtages med taknemmelighed. Skriv en besked hvis du vil hjælpe, så får du info.



Video skudt af en beboer, på gerningsdagen.



(Platanen står endnu, del, del, del)



Tidligere indlæg om den gamle platan:


23.6.17

En bøn for den gamle platan

Sendt til investorer og ansvarlige for fældningen, FH Management, fredag d. 23 juni 2017.
flemming@fhmanagement.dk og michael@fhmanagement.dk


Kære Michael og Flemming,

Tak for en rar telefonsamtale, Michael. Her er som aftalt en mail, med lidt mere information.

Jeg hedder Sandra Høj og er stifter af den hastigt voksende borgerbevægelse Red Byens Træer. Vores fokus er på, at begrænse tabet af byens træer, og finde bedre måder at værne om dem på. Det sker ved at holde en god dialog med bl.a. kommune, politikere, fagfolk, bygherrer og borgere. En af vores store milepæle var, da vi sidste år fik en Træpolitik i Københavns Kommune.

I onsdags gik Københavnerne i chok over, at man var i færd med at fælde den gamle platan, der står på grunden mellem Søllerødgade og Nørrebrogade. Et af områdets sidste, i sin størrelse. Det forlød først at kommunen havde beordret det, på grund af kloakken, men det afviste kommunen blankt. Man har hverken påbudt eller anbefalet at fælde det gamle træ. Parkforvalteren var også ulykkelig. Da der midtvejs i fældningen opstod tvivl om det overhovedet var nødvendigt, kontaktede vi Kaj Thougaard, og spurgte om der kunne købes lidt tid til at finde en eventuel løsning, så træet kan blive stående.

Den tid fik vi på betingelse af, at vi betaler for ekstraomkostningerne ved at gøre arbejdet færdigt en anden dag, skulle det vise sig nødvendigt. Træplejerne rettede beskæringerne, så træet vil kunne leve videre i sin nuværende stand. Platantræer er hårdføre, så vores parkforvalter for området er optimistisk omkring dets chancer, skulle vi være så afsindigt heldige, at I forbarmer jer.

Kaj mødte op på pladsen, og gav os informationer på Gravmand i Birkerød, der havde inspiceret de berørte kloakrør med TV. Her forklarede Steen Andersen problemet: at de utætte rør tiltrækker træets rødder, så de kravler indenfor. Adspurgt om en løsning der ville kunne skåne det gamle træ, forklarede han om hvordan man kan fræse rødderne ud indefra og strømpefore den korte strækning, det drejer sig om. Et bud på pris for det, lød på 47.000 kr plus moms, i værste fald. Løsningen kaldte han fuldt ud holdbar.

Jeg ved ikke hvor mange udgifter I har påregnet ved udskiftning af rør? Fældningen alene står i 22.000 kr. Ved en evt. difference vil vi gerne kæmpe for at rejse midlerne til det sidste. Det må ikke være penge der står i vejen for en løsning, der gør at det gamle træ overlever.

Den gamle platan er meget højt elsket. Ikke kun af naboerne og børnene i den omringende børnehave og legeplads, men af alle Københavnerne. Naturfolk begræder det forestående tab af biodiversitet og fauna, der også påvirker dyrelivet. Værdien af sådan et smukt, gammelt træ, er målbar i alle henseender. Og umulig at genskabe på under 100+ år.

Jeg håber ikke at skrivelsen var for lang. Og trygler hermed om, at I forbarmer jer og lader det gamle træ stå.

med venlig hilsen
Sandra Høj
Red Byens Træer
 

21.6.17

200 år gammelt træ truet på Nørrebro!

I morges lød alarmen på Nørrebro: I en gård mellem Søllerødgade og Nørrebrogade, var man til naboernes bestyrtelse i gang med at fælde et af de sidste store gårdtræer i området, den 200 år gamle plantan. Først forlød det at det var på kommunens ordre, grundet rotter i kloakrørene. Naboerne kontaktede i al hast kommunen, der meldte klart ud, at man hverken har anbefalet eller givet påbud om at fælde det gamle træ.

Handling
Vi indfandt os på adressen, fik grundejeren i røret, og forklarede ham at der måske var opstået en miskommunikation et sted i forløbet, og spurgte om vi kunne få lidt tid at redde træet i. Den eneste måde det kunne ske på, var ved at vi indvilligede i at betale for at få arbejdet gjort færdigt en anden dag. En regning der kan løbe op i 10.000 kr. Det var det, eller fældning. Så det sagde undertegnede hårdt presset ja til (det ville han have skriftligt, så værsgo’).

Kommunen
Parkforvalteren for området var også meget ked af at træet skulle fældes, men da det står på privat grund, har kommunen ingen indflydelse på den slags. Træplejerne var hyret til at fælde træet, bortskaffe det og fræse rødderne ned. De indstillede arbejdet, og rettede beskæringerne, så træet har en mulighed for at komme igen.

Problemet
Grundejeren indfandt sig, og oplyste at det ikke var kommunen, men kloakmanden, der havde talt for fældning. Ham fik vi i røret. Det viser sig, at kloakrørene er utætte, og træet der er presset af belægning, har fundet ud af at der findes vand der. Det har på steder boret sig ind i utæthederne, og med tv har man set at rødderne er inde i rørene. Men er fældning den eneste løsning? Nej.

Løsningen
Det viser sig at man kan løse problemet meget mindre invasivt, ved at fræse rødderne inde i rørene, og strømpefore dem indefra. Det er en fuldt ud holdbar løsning, og sammenlagt med fældning, bortskafning af træ, udfræsning af rødder og efterfølgende udskiftning af kloakrør, er den mest skånsomme løsning ikke så meget dyrere. Det har simpelthen bare ikke været prioriteret.
Grundejer og hans investor har fundet den korteste vej fra A til B og har ikke på noget tidspunkt overvejet hvor afsindigt vigtigt det træ er for naboerne, børnehaven og de kommende beboerne i deres nye byggeri. Der bygges tæt, og området har forsvindende få grønne pletter og træer.

Hvad nu?
Fældningen er midlertidigt indstillet. Vi har meget kort tid til, at først høre naboerne i andelsforeningerne om de i givet fald ville være klar til at betale en del af eller hele omkostningen ved en strømpeforing på den korte strækning. Det kan i værste fald løbe op i 47.000 plus moms. Vil de det, er det helt op til grundejeren og investor om de vil komme naboerne i møde, og tage muligheden i brug.

Hvis de siger nej, skal der skrabes 10.000 ind, som det har kostet at udsætte fældningen. Men der er ingen grund til, at det træ ikke skulle overleve. Der er taget meget, men det lever endnu, og kan blive meget ældre. Med lidt god vilje.

Fortsættelse følger.




Lille dreng fra børnehaven ser til, fra det sted hvor børnene sov udenfor under træets skygge.



Solsorten inspicerer skaderne, fra det sted hvor den hver dag synger solen ned, på klokkeslæt.



Ja, et tørstigt plantan træ laver buler i belægningen. Mon ikke vi overlever?